Gå til indhold
Søg

Styrk din klasses samarbejde

Når en gruppe leger og bevæger sig sammen, øges evnen til at indgå i konstruktive fællesskaber. Der er klar sammenhæng mellem krop og læring – og mellem leg og social dannelse. Med udgangspunkt i spilkonceptet MosaIQ arbejder vi med teamøvelser og lege, som inddrager strategi, vedholdenhed, kommunikation og samarbejde gennem legen - uden at være forberedelsestunge eller gå ud over fagligheden.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 7. september 2022
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

10/08/2022

Pris

1.400 kr. inkl. forplejning

Kursusbeskrivelse

Når en elevgruppe leger og bevæger sig sammen, øges evnen til at indgå i konstruktive fællesskaber. Der er en klar sammenhæng mellem krop og læring – og mellem leg og social dannelse. Gennem legen øves eleverne i at tage fælles beslutninger og i at være kreative og fleksible, så de i fællesskab kan finde løsninger og nye strategier.

Når man arbejder med en problemstilling i en gruppe, kan det være forløsende at pause talestrømmen og bruge legen og de kropslige processer til at sætte elevernes forskellige udfordringer og potentialer i spil på en ny måde.

På dette kursus vil vi med udgangspunkt i spilkonceptet MosaIQ arbejde med en række teamøvelser, som inddrager strategi, vedholdenhed, problemløsning, kommunikation og samarbejde gennem legen. Derudover ser vi på reflekterende legefællesskaber som basis for at tilpasse lege og øvelser til forskellige målgrupper og miljøer. Vi retter fokus på de forudsætninger, rammer og konkrete problemstillinger, som kan være på spil i en klasse, og vi kobler pædagogiske mål med motorisk træning, balance, styrke og puls.

Mål:

  • Du kommer hjem fra kurset med en bred vifte af konkrete lege og spil, som er nemme at sætte i gang.
  • Du får inspiration til, hvordan du kan arbejde med at styrke klassefællesskabet på forskellige måder.

Du vil på kurset modtage et kompendium med lege og øvelser.

Medbring  praktisk tøj til bevægelse.

Målgruppe
Lærere og pædagoger i indskolingen og på mellemtrinnet

Underviser
Søren Friis Maribo, lærer, PD i idræt, teambuilding-konsulent og spiludvikler

Kursusnummer
CFU229067

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
41 89 91 13

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00