Gå til indhold
Søg
Fag

Historie

Her på fagsiden for historie kan du finde aktuelle læremidler og få idéer til undervisningen. Desuden kan du se aktuelle kursustilbud og få opdateret information om de afsluttende prøver.

Kontakt din fagkonsulent på CFU, hvis du ønsker nærmere kendskab til læremidler i netop dit fag. Du finder kontaktboks nederst på siden.

Idéer til undervisningen til historie

Jellingsten

Historiekanon - en faglig indholdsfortegnelse!

Gode ideer og cirka tider!
Læreren bestemmer selv farten: en for en eller frem og tilbage i et forløb: fx ”Hvordan er DK styret?” (fra ”Statskuppet 1660”, ”Grundloven 1849”, ”Systemskiftet 1901” til ”Kvindernes valgret 1915”).

Ca. 3.-4. klassetrin

Solvognen

Ertebøllekulturen er overgangen mellem jægerstenalder og bondestenalder. Ertebølle er en landsby ved Limfjorden, og her har arkæologer gennem tiden fundet forskellige levn som keramik og køkkenaffald. Vidste du i øvrigt, at Ertebøllekulturen er bedre kendt som køkkenmøddingkulturen efter det affald, menneskene smed i vandkanten?

Idéer og links til Ertebøllekulturen

En undervisning i og omkring Tutankhamon vil også omhandle Ægypten i fortiden. Ved eleverne i din klasse, at Tutankhamon var en ægyptisk barnekonge, der døde som 18-årig og blev begravet i Kongernes Dal? Se fx vores spændende DVD ”Ægypten 1” om udgravningen.

Idéer og links til Tutankhamon

Man kan se den ægte solvogn på Nationalmuseet, hvor den står i sin montre og gør tilskueren opmærksom på, at den faktisk er den største skat fra bronzealderen. Den blev fundet af en landmand fra Odsherred i 1902. I lang tid stod den på et børneværelse.  Lyder det ikke næsten som et H.C. Andersen eventyr? I hvert fald bør en undervisning med omdrejningspunkt i Solvognen også tage sigte på bronzealderen, Egtvedpigen, helleristninger m.v.

Idéer og links til Solvognen

Kan du huske åbningsscenen i filmen ”Gladiator”? Det skal forestille et åbningsfeltslag i Teutoburgerskovene. Overfor en stor romersk krigsstyrke dukker germanere op fra skovbunden som muldvarpe i tusindvis. Slaget begynder…

Der er saft og kraft i en undervisning i romerriget, styreformer, dansk jernalder og antikken. Mon ikke eleverne har hørt om Kejser Augustus? Det er i hvert fald i hans levetid fra 63 f.Kr. til 14 e. Kr., at Josef og Maria rejste til Betlehem for at blive talt.

Idéer og links til Kejser Augustus (også styreformer, antikken og dansk jernalder)

Billedet forestiller ikke Jellingstenen, men skal dirigere dine tanker mod vikingetiden. Havde de i øvrigt horn på hjelmene i vikingetiden? Et sådant klassespørgsmål kan åbne op for vores brug af symboler fra fortiden.

Jellingstenene er vigtige danske mindesmærker, optil nu det første sted hvor ordet ”danerne” optræder. Stenen er nærmest en dansk dåbsattest. Med udgangspunkt i de konkrete sten kan undervisningen oplagt omhandle områder som en religiøs byttehandel mellem nordisk mytologi og kristendommen, opdagelser, kongemagt og kunst & maleri.

Idéer og links til Jellingstenen

De fleste elever så julekalenderen fra 2006 ”Absalons hemmelighed”. Det er oplagt at dette kanonpunkt tager sin begyndelse i en klassesamtale om, hvad eleverne kan huske om Absalon. Siden hen kan elevernes forforståelse evt. korrigeres med viden hentet fra fx tidsskriftet Fokus (uge 50/14. dec. 2006). Undervisningen skal også berøre områder som Valdemarerne, korstog og magtforhold i middelalderen.

Idéer og links til Absalon

– også middelalder, feudalisme, korstog

Ca. 5.-6. klassetrin

Columbus

Kalmarunionen er en samling af de nordiske lande til et rige i 1397.

Illustrationen til højre giver indtryk af, at denne samling foregik i ro og orden. Det var ikke tilfældet. Det vil eleverne opdage, når de også kommer ind på områder som Margrethe I, drømmen om et forenet Norden, nabostridigheder, kongemagt m.v.

Idéer og links til Kalmarunionen

Columbus blev født i Genua i 1451 og døde i 1506. På hans tur mod Indien opdagede han i 1492 – uden at han var klar over det – Amerika. Kan eleverne regne ud, hvorfor han navngav beboerne ”indianere”? Kan læreren?

Kanonpunktet skal gerne tage hul på områder som renæssancen, andre opdagelsesrejser, Den Ny Verden osv.

Idéer og links til Columbus
– også opdagelser og renæssance

Reformationen var mere end en kirkelig omvæltning i 1500-tallet. Reformation betyder ændring. Og eleverne vil forhåbentlig på øje på mange ændringer, når de stifter bekendtskab med emner som tro, modsætning mellem katolicisme og protestantisme, kirkeindretning, socialforsorg m.v.

Idéer og links til Reformationen
– også tros- og befolkningskonflikter

“Skakspillet er tabt, hvis kongen udsættes for angreb, som ikke kan pareres – skakmat” – sådan er skakreglerne. Skakspillet kunne også være et billede på Christian IV’s tid. Der kæmpes på alle fronter i 30-årskrigen, mod rigsrådet, om nye kolonier m.v. Det skal undervisningen også handle om, når kanonpunktet startes.

Idéer og links til Christian IV
– også renæssance, grænsekrige og tro

Den Westfalske Fred afsluttede de spændinger, der var opstået i forbindelse med Reformationen og den deraf følgende 30-årskrig. Frem til det 20. århundrede var denne fred en rimelig beskytter af europæisk religionsfrihed og national selvstændighed.

Idéer og links til Den Westfalske Fred

Med statskuppet 1660 indledtes enevælden i Danmark. I undervisningen vil I komme ind på emner som svenskekrigene, styreformer, gryende demokratiforståelse mv. I vil heller ikke kunne komme udenom de store reformer og omrokeringer overgangen fra adelsvælde til enevælde medførte.

Idéer og links til Statskuppet 1660

Ca. 7.-9. klassetrin

Stormen på Bastillen

Ord som ”frihed”, ”løsladelse” og ”slippe løs” dukker frem, når talen falder på kanonpunktet Stavnsbåndets ophævelse. I slutningen af 1700-tallet begyndte der at ske en række reformer, der forandrede landbruget og dermed også resten af Danmark. Undervisningen vil omhandle områder som fæstevæsnets afskaffelse, udskiftning og dagligliv på landet. Der var måske også en bagside. Her vil modsatte ord som ”ufrihed” og ”fastgøre” være med til at anskueliggøre for eleverne, at hvor nogen vinder, taber andre – her tænkes fx på ophævelsen af jordfællesskabet.

Idéer og links til Stavnsbåndets ophævelse
– og til Oplysningstiden

Dette kanonpunkt tager sit udspring i Frankrig – ved den store samfundsomvæltning i 1789, vi i dag kalder Den Franske Revolution. Startskuddet var stormen på det forhadte statsfængsel, Bastillen, den 14. juli 1789. Med stormen på Bastillen er der åbnet op for en undervisning i revolutionen, men også hvad der videre skete i Frankrig fx Napoleon og andre steder fx USA’s uafhængighed. Havde revolutionen en afsmittende virkning?

Idéer og links til Stormen på Bastillen

En lænke betyder en lang, massiv kæde til at fastholde nogen eller noget. Det passer fint på slaveri og slavehandel. Ordene hentyder til, at nogen bestemmer over andre. Nogen personer ejer andre personer, og kan sælge disse videre mv.

En undervisning i kanonpunktet ”Ophævelsen af slavehandlen” skal også løbe rundt om begreber som menneskerettigheder, kolonier, slaver. Med fordel kan der snakkes om fortidens danske slaver (trælle) og nutidens afhængighedsforhold i fx traditionelle ægteskaber, gældsslaveri, apartheid osv.

Idéer og links til Ophævelsen af slavehandlen

14.000 var det antal bomber englænderne sendte i hovedet på københavnerne i 1807. Bombardementet varede en lille uge og dræbte ca. 1600 civile københavnere. Hovedstadens indbyggere oplevede som de første i historien at blive udsat for et regulært bombe- og raketangreb. Undervisningen bør også komme ind på emner som Napoleonskrigene, søslag, Englands voksende magt, nedgang i dansk magt m.v.

Idéer og links til Københavns Bombardement
– samt magtkampe og Napoleon

Med Danmarks første grundlov havde Danmark fået folkestyre. Flere mennesker havde fået indflydelse på lovgivningen. De kunne være med til at bestemme. Andre mennesker fik mindre indflydelse og andre igen blev endnu ikke taget med på råd. Det vil være naturligt at undervise om demokrati, diktatur, enevælde og folkestyre. Hvem har lyst til at bo i en jungle uden lov og orden? Den første danske grundlov fra 1849 opstiller altså nogle spilleregler for mennesker i fællesskab i et retssamfund.

Idéer og links til Grundloven 1849

For at blive i sprogstilen, som billedet til højre antyder, bør en undervisning i dette kanonpunkt “slå et slag” for emner som de slesviske krige og danskhed. Undervisningen bliver “blot et slag i luften”, hvis ikke undervisningen også omhandler emner som grænsekonflikter, hedens opdyrkning, ”hvad udad tabes, skal indad vindes” og militarisme.

Idéer og links til Stormen på Dybbøl
– og andre grænsekonflikter

Det hele kulminerede i starten af maj 1872, hvor politi og arbejdere tørnede sammen på Nørre Fælled. Slåskampen blev siden kendt som ”Slaget på Fælleden”. Med kanonpunktet som omdrejningspunkt er der lagt op til at undervise i industrialisering, arbejderbevægelse, Socialdemokratiet og socialisme m.v.

Idéer og links til Slaget på Fælleden
– og industrialisering mv.

Systemskiftet i 1901 var et magtskifte fra én person til flere personer. Før systemskiftet bestemte rige, gamle mænd (læs: kongen og hans venner). Efter systemskiftet blev det flertallet af borgere i det demokratiske Danmark, der var afgørende for, hvem der skulle bestemme og dermed danne regering.

Idéer og links til Systemskiftet 1901

Overordnet set handler dette kanonpunkt om, at kvinderne ville anerkendes som ligeværdige mennesker – ligeværdige med mænd. I første omgang handlede det om lige adgang til uddannelse og erhverv, opdragelse og ligeværdighed i ægteskabet. Herefter opstod kampen for kvinders stemmeret. Kvindebevægelsens første storhedsperiode udspillede sig for alvor i slutningen af 1800-tallet, og her vil områder som kønnenes relationer, ligeberettigelse og demokrati være relevante i undervisningen.

Idéer og links til Kvinders valgret

I 1920 blev den nordlige del af Sønderjylland genforenet med Danmark efter nederlaget i 1864. Efter 56 år lavede den danske og tyske regering en aftale om at mødes på halvvejen. De gav hinanden håndslag. Et håndslag Hitler senere brød, da han den 9. april 1940 tog Danmark i sin hule hånd. Med genforeningen som omdrejningspunkt er der mulighed for at undervise i det dansk – tyske forhold, i mindretallets historie, i nationalisme, Første Verdenskrig og i konfliktløsninger.

Idéer og links til Genforeningen
– og andre grænsekonflikter herunder 1. Verdenskrig

Kanslergadeforliget var et politisk kriseforlig mellem forskellige danske befolkningsgrupper. Det blev indgået i 1933 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre i Statsministerens lejlighed i Kanslergade, heraf navnet.

Som med så meget andet har der altid været uenighed om fortolkningen af forliget; den yderste venstrefløj mente, at arbejderbevægelsen solgte ud af principperne og allierede sig med de forkerte, mens forligsparterne fastholdt, at forliget var vigtigt for at dæmme op for nød og elendighed, og i dag anser Socialdemokratiet Kanslergadeforliget for et tungt og vægtigt tiltag i opbygningen af det senere velfærdssamfund.

I undervisningen kan læreren heller ikke komme udenom kampen mellem demokrati og totalitære styreformer.

Idéer og links til Kanslergadeforliget
– og andre sociale og økonomiske problemstillinger

Skulle politikerne i besættelsestiden (og dermed befolkningen) forhandle med Hitler-Tyskland, eller skulle vejen hellere gå mod modstand, strejke og ulydighed? Det var dilemmaet, og det skal være omdrejningspunktet under dette kanonpunkt, som hentyder til den dato, hvor politikerne trådte tilbage. Undervisningen vil naturligvis også handle om 2. Verdenskrig, nazismen, modstandsbevægelsen, holocaust mv.

Idéer og links til Augustoprør og Jødeaktionen 1943
– og 2. Verdenskrig andre steder

             Frilæsning:

             Fagbøger:

“Fordi mennesket er det farligste dyr af alle, er der nok behov for nogle regler og rettigheder”. Sådan kunne man forestille sig, at politikere i den franske Nationalforsamling en augustdag i 1789 tænkte, da de formulerede de første menneskerettigheder, Les droits de l´homme.

Også efter den 2. Verdenskrig har politikerne nok (igen) fundet ud af, at vi mennesker ikke er så gode, som vi burde være, og at der var brug for en opstramning af menneskerettighederne. Med menneskerettighedserklæringen fra 1948 som omdrejningspunkt kan der undervises i menneskenes basale behov for frihed og retfærdighed, i samfundsudvikling, i FN og globalt makkerskab.

Idéer og links til FN og menneskerettighederne

“Af jord (støv) er du kommen, til jord skal du blive…” Det virker måske stærkt at indlede dette kanonpunkt med folkekirkens begravelsesritual? Ikke desto mindre bør en undervisning i energikrisen i 1973 omhandle energi- og miljøproblemstillinger, afhængighed, samfundsforhold, Mellemøsten m.v.

Idéer og links til Energikrisen 1973

I 1961 tog det de østtyske politikere ca. 3 nattetimer at lukke 193 hoved- og biveje, 12 undergrunds- og S-banelinier og 48 togstationer. Selv kloakkerne blev låst. Sølle 3 timer! Fra kl. 1.00 til 4.00. Så da befolkningen vågnede, opdagede de, at Øst- og Vestberlin i store træk var delt over på midten. Herefter løb den østtyske befolkning panden mod en mur i 28 år indtil november 1989, hvor store folkemængder punkterede muren, og DDR-systemet tabte pusten. Luftkastellet blev afmonteret, og i begyndelsen af 1990’erne blev de to tysklande genforenet, og Berlin blev atter hovedstad. Dette kanonpunkt skal også handle om kommunisme kontra kapitalisme, Den kolde Krig, menneskerettigheder og Tyskland som stormagt.

Idéer og links til Murens fald

”Vi er alle i samme båd” er titlen på en kendt dansk revyvise. Det kunne også være mottoet for tilhængerne af Den Europæiske Union. Hvis landene ikke kan samarbejde, går det i sidste ende ud over alle, og båden synker. Modstanderne af Den Europæiske Union ser helst, at skibet sejler sin egen sø – de mener, at samarbejdet er håbløst, og at skibet vil ende som Titanic. Kanonpunktet bør omhandle forskellige synspunkter på EU, Danmarks forhold til udlandet, og det er også oplagt at komme ind på nationalisme og selvbestemmelse.

Idéer og links til Maastricht 1992
– og selvbestemmelse/medbestemmelse andre steder

Skal vi efter terrorhandlingen i New York i 2001 vende hinanden ryggen og gå hver vores vej? Vi kan også rykke nærmere hinanden og vælge den samme retning?

Spørgsmålene er mange, men for at komme ordentligt rundt om dette kanonpunkt bør undervisningen også dreje sig om afslutningen på Den Kolde Krig, om USA’s dominans, om terrorisme, fundamentalisme, civilisationskampe og om ytringsfrihed.

Idéer og links til 11. september 2001

Understøttende undervisning i historie

Andre understøttende aktiviteter i historie: bevægelse, arkiver, IT-værktøjer, kildekritik mv.

Bevægelse

Statistik, arkiver og samlinger

Diverse

  • Bog ”Internet i historieundervisningen” Lars B. Larsen og Carsten B. Nilsen (en håndbog i søgning og materialekritik)
  • Bog ”Introduktion til historie”, Henrik Bonne Larsen

Nye læremidler til historie

Udkigsserien

SERIEN: Udkig fra historiekanon

Udkig fra historiekanon giver viden om, hvordan mennesker levede under andre vilkår og ud fra andre måder at anskue tilværelsen på.

Historisk tidslinje

Historisk tidslinje

En visuel tidslinje er med til at skabe overblik og sammenhæng – samtidig med, at børnene bevæger sig. Tidslinjen er bygget op omkring fagene kristendom, samfundsfag og historie. Tæppet er opdelt i 5 dele, og der medfølger transportposer til hvert tæppe.

Bogen gennemgår kronologisk en række nedslag i historien, som har betydning for vores forståelse af Rigsfællesskabet i dag. Bogen tager udgangspunkt i børn fra Grønland og Færøerne i dag.

4.-10. klasse

Af: Jens Aage Poulsen

Se mere og book

 

Rigsfællesskabet

Vikingedrengen Hjalte får til opgave at passe på fangen Rurik, mens hans far, jarl Trygve, er bortrejst. Det kan være Hjaltes gyldne mulighed for at gøre sin far stolt – heldigvis får han hjælp af sin veninde, trælpigen Kuska.

5.-9. klasse

Af: Charlotte Blay

Se mere og book 

 

Hjaltes kamp

I sommeren 1920 var der fest og glæde i hele Danmark. Vi havde fået en del af Sønderjylland tilbage efter det havde været under tysk herredømme siden 1864. Bogen giver et overblik over det historiske forløb fra før Gorm d. Gamle til i dag.

4.-10. klasse

Af: Erik Dehn

Se mere og book

 

Genforeningen

Et historisk og nutidigt rids af konflikten mellem Israelere og palæstinensere. Det store stridspunkt er Jerusalem, og konflikten handler grundlæggende om retten til det område, vi i dag kalder Israel. Konflikten er en af de mest voldelige i den moderne verden, og begge parter bruger religion og historie til at retfærdiggøre deres krav på Iandområdet.

7.-10. klasse

Af: René Bank Isager

Se mere og book

 

Israel-Palæstina

Fakta og informationer om borge i middelalderen, om udviklingen, livet på borgen, ridderturneringer og krig og belejring.

0.-8. klasse

Af: Chrispin Boyer

Se mere og book

Alt om borge

Tegneserie om kvindebevægelsens dramatiske kampe igennem 150 år. Om kvindernes kamp mod slaveriet, og de tre vigtigste sager: retten til at få uddannelse, arbejde og tjene egne penge, stemmeretten ved politiske valg og retten til at bestemme over egen krop.

8.-10. klasse

Af: Marta Breen

Se mere og book

 

Kvinder i kamp

Hvordan terrorismen har udviklet sig siden slutningen af 1800-tallet, og hvad der har motiveret terroristerne.

6.-10. klasse

Af: Lise Penter Madsen

Se mere og book

 

Terrorisme

Bogen giver et koncentreret og kortfattet overblik over 2. verdenskrig og er let læselig for børn og unge fra ca 4.–6. klasse og fremefter. Kan fint være god for en ældre elev til lige at danne sig et overblik over krigen, og her fra vælge hvilket område eleven vil fordybe sig i.

4.-6. klasse

Af: Søren Hemmingsen

Se mere og book

 

2. verdenskrig

Historien om danskernes vej til demokrati. En kronologisk gennemgang af Danmarks politiske styreformer fra oldtiden og frem til demokratiet, som det ser ud i dag.

5.-10. klasse

Af: Nils Hartmann

Se mere og book

Hvem bestemmer i Danmark

Følg arkæologernes spændende arbejde under udgravningen af en af vikingetidens storgårde. Her fortæller glemte skatte, stolpehuller, spor fra dyre- og menneskeofringer om vikingernes verden.

5.-8. klasse

Af: Mats Vänehem

Se mere og book

 

Vikinger

Bogen er primært opbygget kronologisk med tematiske nedslag i Den Kolde Krigs vigtigste begivenheder. Bogen omfatter elevspørgsmål og problemstillinger med fokus på, at eleverne selv tager stilling. Bogen indeholder opgaver, tidslinje samt en oversigt med vigtige personer og begreber.

7.-9. klasse

Af: Rene Bank Isager

Se mere og book

 

Russisk revolution 1917-91

Klar til prøven handler om prøven i fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag og indeholder vejledning, gode råd, opgaver og eksempler på prøvemateriale.
Bogen kan anvendes løbende i 7.-9. klasse, så eleverne bliver fortrolige med prøveformen, uanset om de skal op i historie, kristendomskundskab eller samfundsfag.

7.-9. klasse

Af: Karina Bruun Houg

Se mere og book

Klar til prøven

65,3 mio. mennesker er på flugt i verden lige nu. De flygter fra krig og konflikter og fra præsidenter eller andre ledere, der forfølger deres egne folk med trusler om vold, fængsel og død.

Læs om hvad det vil sige at være flygtning, og hvad folk flygter fra samt om nationale og internationale regler for mennesker på flugt, om flygtningelejre, pm menneskesmugling og om meget andet.

6.-10. klasse

Af: Mai Rasmussen

Se mere og book
Flygtninge

Tegneserie. Engelske 15-årige Caroline Mathilde bliver bortgiftet til den 17-årige Kong Christian d. 7. af Danmark. Han er dog ikke interesseret i hverken hende eller pligterne som konge. Imens drømmer Johann Struensee om at kunne gøre en forskel som stadsfysikus.

Af: Karoline Stjernfelt

Se mere og book

 

I morgen bliver bedre

Tegneserie. Den sande historie om Skipper Clement, der i 1500-tallets Danmark er en vigtig spiller i borgerkrige, magtopgør og opgøret med den katolske kirke.

Af: Jørgen Jørgensen

Se mere og book

 

Skipper Clement

Tværfaglig årsplan

Er der fælles emner/temaer i matrix på tværs, der kunne give sammenhæng set med elev øjne?

Prøver til historie

Se konsulentens powerpoint samt lovteksterne her.

App: Træn din eksamen fra StudyMind

Prøven med selvvalgt problemstilling

Kursus d. 3/9-19. Underviser: fagkonsulent Liselotte Uhrenholt fra UVM.

Direkte vejledning om fag og prøver fra læringskonsulenten

Folkeskolens prøver

Hos UVM kan du i prøvevejledningerne for de enkelte prøvefag læse om sammenhængen mellem prøven, faget og folkeskolens formål.

Kurser / Konferencer

Kursuskataloger

Kurser og konferencer

Her kan du finde kurser og konferencer for medarbejdere i grundskolen og på gymnasiet.

Kontaktperson

Kontakt MBU

Pædagogisk konsulent

Morten Buttenschøn
4189 7427
mbu@kp.dk
Træffetid: mandag og tirsdag

Facebook reklame

Facebook - hold dig opdateret

Nyhedsbreve

Få inspiration og idéer til dit fag samt nyt fra CFU

– lige i din indbakke!

mitCFU