FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

“Fordi mennesket er det farligste dyr af alle, er der nok behov for nogle regler og rettigheder”. Sådan kunne man forestille sig, at politikere i den franske Nationalforsamling en augustdag i 1789 tænkte, da de formulerede de første menneskerettigheder, Les droits de l’homme.

Også efter den 2. Verdenskrig har politikerne nok (igen) fundet ud af, at vi mennesker ikke er så gode, som vi burde være, og at der var brug for en opstramning af menneskerettighederne. Med menneskerettighedserklæringen fra 1948 som omdrejningspunkt kan der undervises i menneskenes basale behov for frihed og retfærdighed, i samfundsudvikling, i FN og globalt makkerskab.