
FAQ – lån af læremidler
Hvornår kan jeg booke?
Alle CFU’s læremidler i udlånssamlingen kan bookes i indeværende skoleår og i næste skoleår.
Hvad skal jeg gøre, hvis bookede/reserverede materialer er ikke blevet leveret?
Bliver materialerne ikke leveret til tiden, skal du oprette en henvendelse til CFU. Det gør du ved at klikke på materialet under ”Mine materialer”, vælge Selvbetjening og derefter ”Opret henvendelse”.
Hvad skal jeg gøre, hvis lånte materialer er ikke blevet afhentet?
Bliver dine materialer ikke afhentet som forventet, skal du hurtigst muligt oprette en henvendelse under ”Mine materialer”, Selvbetjening, så fejlen kan blive rettet. Dels for at undgå evt. rykkere, og dels fordi der kan være en kollega på en anden skole, som venter på at kunne låne materialet.
Vær opmærksom på følgende:
- Som låner er du selv ansvarlig for at bestille afhentning af de materialer, du låner hos CFU.
- Materialet afhentes på din skoles/institutions køredag mellem kl. 8.00 og 14.00.
- Materialet skal stilles frem til afhentning på det sted, der er aftalt mellem skolen/institutionen og CFU.
Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget et forkert materiale?
Har du ved en fejl modtaget et forkert materiale, bedes du hurtigst muligt oprette en henvendelse til CFU.
Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget et forkert antal?
Stemmer antallet af materialer ikke overens med den følgeseddel, du modtager sammen med lånet, skal du inden for 5 dage oprette en henvendelse til CFU, så dit lån kan afstemmes i forhold til, hvad du har fået leveret. Så undgår du også at hæfte for materialer, du ikke har modtaget.
Materialet var defekt, da jeg modtog det - hvad gør jeg?
Er der fejl og mangler ved det materiale, du får leveret, skal du hurtigst muligt oprette en henvendelse til CFU. Derved undgår du at skulle hæfte for skader, du ikke er ansvarlig for.
Nogle af mine elever har ikke afleveret deres bøger til mig til tiden - hvad gør jeg, hvis jeg ikke returnerer alle materialer på samme tid?
Hvis det ikke er muligt for dig at returnere alle materialer på samme tid, kan du lave en delaflevering. Det er blot yderst vigtigt, at du ved afleveringen angiver din skole/institution og dit navn. Tag evt. en kopi af følgesedlen, som du kan benytte, når de sidste materialer afleveres. Har du ikke længere følgesedlen, kan du udskrive en ny under MINE MATERIALER i mitCFU.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skifter arbejdsplads?
Når du skifter arbejdsplads, skal du sikre dig, at dit UNI-login er tilknyttet den rigtige institution, så du får leveret materialerne korrekt.
Brugerservice
Support – Kontakt CFU
Kontakt vedr. streaming, e-bøger og lån
Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14
Telefon 41 89 91 10
cfu@kp.dk