Gå til indhold
Søg

Regnestrategier – for mellemtrinnet

Hjælp dine elever med at videreudvikle gode og fleksible regnestrategier, og giv dem en større forståelse for tal. Få idéer og inspiration til, hvordan du kan sætte fokus på regnestrategier og sætte dem ind i en didaktisk sammenhæng. Du vil blive præsenteret for masser af aktiviteter, som du kan bruge direkte i din undervisning.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 29. september 2021
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

01/09/2021

Pris

1.400 kr. inkl. forplejning

Kursusbeskrivelse

Alt for mange elever ender i matematikvanskeligheder, fordi de sidder fast i rigide tællestrategier, og forskning har vist, at udvikling af hensigtsmæssige regnestrategier har betydning for det videre udviklingsforløb i matematik.

På kurset får du idéer og inspiration til, hvordan du kan sætte fokus på regnestrategier og sætte dem ind i en didaktisk sammenhæng.

Vi stiller skarpt på, hvad der egentlig menes med fleksible regnestrategier, og hvordan vi helt konkret kan tilrettelægge vores undervisning, så eleverne får mulighed for at udvikle mange forskellige strategier og bliver vant til at tænke fleksibelt. Vi tager udgangspunkt i strategier til addition og multiplikation af små tal, og hvordan vi går fra disse første strategier til regning med større tal.

Der vil være masser af deltageraktiviteter, som kan bruges direkte i undervisningen samt præsentation af (og refleksion over) forskellige regnemetoder. Som en del af arbejdet med regnestrategier vil vi også komme ind på betydningen af en stærk talforståelse, samt hvilken didaktisk tilgang det kræver af os som lærere at sætte fokus på regnestrategier.

Mål
– Du får indblik i teori og forskning om arbejdet med regnestrategier.
– Du får nye idéer til arbejdet med regnestrategier.
– Du får didaktisk indsigt i forskellige regnemetoder.

Målgruppe
Matematiklærere i 4.-6. klasse

Underviser
Maria Grove Christensen, matematikkonsulent, matematikvejleder og lærer

Kursusnummer
CFU219040

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
41 89 91 13

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00