Gå til indhold
Søg

Regnestrategier for de yngste

Elever, som tidligt lærer at arbejde med forskellige tællestrategier og at tænke fleksibelt, får det langt lettere med tal og regning og vil i højere grad kunne se sammenhænge i matematik. Få indsigt og nye idéer til, hvordan du kan arbejde med fleksible tællestrategier inden for regningsarterne addition og subtraktion, og få bud på, hvordan du bringer dem i spil i undervisningen af de yngste.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Mandag d. 5. september 2022
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

08/08/2022

Pris

1.200 kr. inkl. forplejning

Kursusbeskrivelse

Vil du gerne udvikle dine elevers regnestrategier og lære dem at ”tænke smart” og fleksibelt, så er dette kursus noget for dig.

Du vil få indsigt i, hvordan du kan arbejde med regnestrategier i indskolingen. Vi vil sætte fokus på forskellige strategier til addition og subtraktion, så eleverne kan lære at tænke strategisk og fleksibelt allerede i den tidlige matematikundervisning.

Som deltager vil du være aktiv gennem arbejdet med konkrete materialer, som kan bruges i den daglige undervisning. I små grupper og i fællesskab vil vi reflektere over undervisningspraksis og over, hvordan at man kan implementere regnestrategier og fleksible regnemetoder i sin matematikundervisning.

Mål:
·     Du får viden om teori og forskning omkring arbejdet med regnestrategier.
·     Du får indsigt i forskellige fleksible regnemetoder til addition og subtraktion.
·     Du får idéer til arbejdet med regnestrategier, som kan tages med hjem og bruges direkte i undervisningen.

Målgruppe
Matematiklærere i 0.-3. klasse samt matematikvejledere

Underviser
Micky Bøgvad Lindhardt, matematiklærer og blogger på folkeskolen.dk

Kursusnummer
CFU229047

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
41 89 91 13

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00