Stedbaseret skrivning
Stedbaseret skrivning tager udgangspunkt i den enkeltes møde med et konkret sted. Herved bliver oplevelsen af stedet et unikt afsæt for en personlig og meningsfuld skriveproces, der giver plads til en spontan, kreativ og innovativ tilgang til skrivning.
Praktisk information
Dato
Tirsdag d. 8. april 2025Kl. 13.00 - 16.00
Sted
Tilmeldingsfrist
30. juni 2025
Pris
595,00 kr.
Kursusbeskrivelse
På kurset får du et oplæg om stedbaseret skrivning, og vi afprøver en sanse- og stedbaseret tilgang til skrivning. Her sætter vi fokus på stedets betydning, når man skal igangsætte skriveprocesser, hvor sansningen af stedet er omdrejningspunktet. Dette medfører, at der ikke er et klassisk indledende fokus på tekstkategorier, fremstillingsformer, skriveformål og genrer, men at disse først inddrages undervejs i skriveprocessen som funktionelle stilladserende elementer.
På kurset får du introduceret makkerskrivning samt gruppefeedback, der lægger op til forhandling om tekstens indhold og form og dermed åbner for yderligere flow i skriveprocessen.
Du får indblik i en stedbaseret tilgang til skrivning og dermed udvikling af elevernes skrivelyst og -glæde, hvor et personligt forhold til stoffet øger motivation og ejerskab, gør skrivningen mere meningsfuld og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.
Målgruppe
Undervisere i dansk i 1. – 9. klasse.
Underviser
Merete Schou
Kursusnummer
CFU-B25024