Skab mere litteraturglæde hos de ældste
Vi ved det godt. Unge læser færre og færre bøger med alderen, men dansklæreren har mulighed for at påvirke den kedelige udvikling. Hvis eleverne i udskolingen får større indflydelse på bogvalget under et fælles tema, og eleverne i mindre læsegrupper sammen kan møde fortællingen med sanserne først - ja så kan lysten og glæden ved skønlitteraturen faktisk højnes.
OBS: Arrangementet har været afholdt.
Praktisk information
Dato
Torsdag d. 27. februar 2025Kl. 13.00 - 16.00
Sted
Tilmeldingsfrist
30. juni 2025
Pris
695,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Gratis under abonnement.
Nyere læseundersøgelser viser, at udskolingselever læser færre og færre bøger, og mange læser kun de romaner, deres dansklærer giver dem. Hvis den udvikling skal vendes, må vi gribe litteraturlæsningen i udskolingen an på en anden måde.
Eleverne peger i læseundersøgelsen selv på, at større medbestemmelse på bogvalget kan øge deres læselyst.
På dette kursus får du inspiration til, hvordan du konkret kan organisere romanlæsningen, så den giver dine elever flere gode litteraturoplevelser.
Du vil også høre om en masse spændende titler og få ideer til kreative og interessante litteraturopgaver til de konkrete romaner – romaner, som har potentialet til at gribe de unge, så de glemmer tid og sted og fortaber sig helt i bogens univers. Det fortjener alle elever at opleve.
Du får indsigt i bogklublæsning og dens potentiale i dansk.
Du får indsigt i flere samlinger af gode ungdomsromaner med samme tema.
Du får inspiration til kreative og sansebaserede litteraturopgaver
Målgruppe
Undervisere i dansk i 6.-10. klasse
Underviser
Trine Ferdinand
Kursusnummer
CFU-B25015