Low arousal i praksis
Hvordan forebygger og håndterer vi udadreagerende adfærd hos eleverne? Metoden Low arousal lægger ansvaret for elevens mestring af hverdagens krav og forventninger på det pædagogiske personale, som med denne tilgang smitter med sin ro i stedet for at stille umulige krav.
Praktisk information
Dato
Tirsdag d. 28. januar 2025Kl. 09.00 - 13.00
Sted
Tilmeldingsfrist
3. juli 2024
Pris
895,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Gratis under abonnement.
Dette kursus formidler både viden om teorien bag low arousal samt de praktiske erfaringer med at benytte metoden i hverdagen. Vi kommer omkring et generelt børne-/menneskesyn, etiske tilgange til arbejdet med at udvikle mennesker og med konkrete metoder til at håndtere vanskelig adfærd og skabe samarbejdsrelationer.
Low Arousal-metoderne er oprindeligt udviklet i forhold til voksne mennesker med udviklingshæmning, men har vist sig anvendelige på en lang række andre områder. I første halvdel af oplægget gennemgås grundlæggende principper, menneskesyn, modeller mm., mens anden halvdel er langt mere praksisorienteret med udgangspunkt i konflikthåndtering.
Du bliver inspireret til tilgange, som er konkret anvendelige i dagligdagen, men som bygger på nogle universelle principper, der er gældende, uanset om man arbejder med børn, unge eller voksne.
Målgruppe
Pædagogisk personale i grundskolen
Underviser
Emil Vinther
Kursusnummer
CFU-B25008