Gå til indhold
Søg

Kreative og æstetiske læreprocesser i naturfagene

Bliv klog på, hvordan du kan gøre dine elever nysgerrige på naturen, samtidig med at du understøtter deres sans for det visuelle. Med temaet insekter som omdrejningspunkt kombinerer kurset elementer fra naturfag og de praktisk-musiske fag.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 9. oktober 2024
Kl. 13.00 - 16.00

Torsdag d. 10. oktober 2024
Kl. 13.00 - 16.00

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

6. september 2024

Pris

1075,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Når vi skal formidle naturfaglige problemstillinger, undersøgelser og viden, kan vi enten gøre, som vi plejer, eller fremstille objekter som visuelle udtryk, der får modtageren til at undres og blive nysgerrig på verden omkring os.

Med temaet insekter som omdrejningspunkt vil vi på kurset arbejde med procesmodeller, der understøtter elevernes æstetiske læreprocesser, samtidig med at eleverne opbygger viden om et naturfagligt fænomen. Gennem æstetiske læreprocesser udvikler eleverne en faglig nysgerrighed, der pirrer sanserne og giver dem mulighed for at fremstille visuelle udtryk, der giver værdi for andre.

Du får eksempler på, hvordan du kan tilpasse kursets indhold til flere naturfaglige temaer og visuelle udtryk, samt ideer til undervisning for alle elever i naturfagene, billedkunst og håndværk & design.

Mål

Du får inspiration til flerfaglig undervisning i naturfag og de praktisk-musiske fag i 1.-9. klasse.
Du får indsigt i og mulighed for at arbejde med procesmodeller og vidensopbygning i didaktisk forening, hvor naturlige fænomener er omdrejningspunkt for fremstillingen af visuelle udtryk.

Målgruppe
Lærere i naturfagene og de praktisk-musiske fag i 1.-9. klasse

Underviser
Anette Vestergaard Nielsen

Kursusnummer
CFU-K24073

Anette Vestergaard Nielsen

+45 41 89 70 14

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00