Gå til indhold
Søg

Kom godt i gang med læsningen i 1.-2. klasse

Alle børn vil gerne lære at læse, når de starter i skole. For nogle går det let, mens det for andre kræver flere kræfter og gentagelser. Kunsten er at tilrettelægge motiverende undervisning, så alle børn støttes i deres læseudvikling.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 1. oktober 2024
Kl. 09.00 - 15.00

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

1. september 2024

Pris

1150,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Alle børn vil gerne lære at læse, når de starter i skole. For nogle går det let, mens det for andre kræver flere kræfter og gentagelser. Kunsten er at tilrettelægge motiverende undervisning, så alle børn støttes i deres læseudvikling.

På kurset skal vi arbejde med, hvordan vi styrker den tidlige læseudvikling hos alle elever i 1.-2.klasse – både gennem fælles aktiviteter og differentierende aktiviteter i makkerpar og grupper. Aktiviteterne understøtter forskellige måder at stilladsere og skabe deltagelsesmuligheder for alle.

Vi fokuserer på undervisning, der fremmer udviklingen af:
• sikkert bogstav- og lydkendskab
• selvstændige afkodningsstrategier
• sprogforståelse
• læseglæde og frilæsning

Dertil skal vi diskutere, hvordan vi kan samarbejde med hjemmet om børnenes læseudvikling.

Dagen vil veksle mellem oplæg og øvelser. Du får opdateret din viden om begynderlæsning, og du får inspiration til, hvordan du planlægger, gennemfører og evaluerer en involverende og stilladserende læseundervisning, der får alle elever med fra start.

Mål

Du bliver inspirereret til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere involverende og stilladserende undervisning, der styrker elevers første læseudvikling.

Målgruppe
Dansklærere i 1. -2. klasse

Underviser
Louise Rønberg

Kursusnummer
CFU-K24071

Anna Frandsen

+45 30 57 90 81

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00