Gå til indhold
Søg

Gå i dybden med 9.-klasseprøverne i læsning og retskrivning

Eleverne bliver ikke dygtigere af test og prøver. Men de kan klare sig bedre til 9.-klasseprøven, hvis de forinden er gået i dybden med tekster og opgaver, som ligner dem, de møder til prøverne. Få konkrete ideer til din prøveforberedende undervisning.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 24. september 2024
Kl. 09.00 - 15.00

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

27. august 2024

Pris

1825,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Eleverne bliver ikke dygtigere af test og prøver. Men de kan klare sig bedre til 9.-klasseprøven, hvis de i 8. og 9. klasse har arbejdet selvstændigt eller i differentierede grupper med tekster og opgaver, som ligner dem, de møder til prøverne. De skal med andre ord bagom prøverne og arbejde med de faglige aspekter.

Kurset er målrettet den undervisning, som ligger forud for det direkte prøveforberedende arbejde i slutningen af 9. klasse. Vi har fokus på at diskutere formål, indhold og struktur i prøvernes tekster og opgaver – og ikke på at træne med mange læse- og retskrivningsprøver på prøvelignende vilkår.

Kurset kommer til at bestå af tre dele:
Regler og rammer for prøverne – også for elever med særlige behov
Forberedelse til 9.-klasseprøven i retskrivning
Forberedelse til 9.-klasseprøven i læsning

Mål

Du får indsigt i og viden om prøvernes indhold, opbygning og ide samt inspiration til en differentieret undervisning, hvor dine elever arbejder med tekster og opgaver, som ligner dem, de møder til 9.-klasseprøverne.

Målgruppe
Dansklærere i 7.-9. klasse

Underviser
Lis Pøhler

Kursusnummer
CFU-K24040

Trine Ferdinand

+45 41 89 70 53

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00