Gå til indhold
Søg

Dataindsamling med robotter

De mest interessante data er dem, eleverne selv indsamler. Drop skostørrelser og spørgeskemaer, og prøv at indsamle data med robotter fx ved lysmålinger eller afstandsberegninger. Få ideer til at præsentere og formidle data på nye og spændende måder.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 12. november 2024
Kl. 12.00 - 16.00

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

15. oktober 2024

Pris

1300,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Den undersøgende tilgang i arbejdet med robotter giver eleverne mulighed for at træne deres matematiske og naturfaglige mindset.
Data kan falde meget forskelligt ud, og eleverne har ofte svært ved at bearbejde de indsamlede data, så de bliver formidlet på en korrekt og overskuelig måde i diagrammer og visuelle udtryk. Vi vil arbejde med, hvilke muligheder robotterne giver for dataindsamling, og hvordan vi kan arbejde og fremstille forskellige typer af data, således at både vi og eleverne kommer til at reflektere over, hvad formålet med dataindsamlingen er, og hvordan vi gerne vil videreformidle det indsamlede data korrekt.
På kurset får du indblik i teknologier, der giver jer mulighed for at indsamle forskellige typer af data via robotter, fx ved lysmålinger eller afstandsberegninger. Vi vil arbejde med Legos Spike Prime og Micro:bit, og du skal selv være med til at definere, hvilke data du vil indsamle, og hvordan de skal indsamles.

Mål

– lære nye undersøgende måder at indsamle data på
– lære at bruge teknologierne Legos Spike Prime og Micro:bit til at dataindsamle
– få viden om forskellige måder at formidle data på

Målgruppe
Matematiklærere i 5-10. klasse, matematikvejledere.

Underviser
Jonas Juul Hansen, Karen Mikkelsen

Kursusnummer
CFU-K24054

Jonas Juul Hansen

+45 41 89 72 06

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00