Gå til indhold
Søg

Aktiv sprogtilegnelse

Fremmedsprogsangst er en af de største barrierer inden for fremmedsprogstilegnelse og grunden til at mange elever ikke deltager i sprogundervisningen.

Praktisk information

Dato

Mandag d. 21. oktober 2024
Kl. 13.00 - 16.00

Sted

Bornholm
Campus Bornholm
Minervavej 1
3700 Rønne
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

3. juli 2024

Pris

895,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Sprog er et essentielt element i sport, spil og leg, hvorfor bevægelse og fysisk aktivitet er perfekt til at facilitere sprogindlæring.
Den nyeste forskning inden for aktiv læring, fremmedsprogsangst og fremmedsprogstilegnelse viser, at bevægelse øger sprogindlæringen, koncentrationen og motivationen, men alligevel er det kun i begrænset grad, at bevægelse bliver anvendt i sprogundervisningen. På dette kursus beskæftiger vi os med, hvilke udfordringer der er med bevægelse i sprogundervisningen, og hvordan disse udfordringer kan overkommes.
Undervejs i kurset vil du prøve forskellige sprogaktiviteter, hvilket vil klæde dig bedre på til selv at facilitere disse sprogaktiviteter i din egen praksis.

Mål

Du får viden om, hvordan bevægelse kan øge elevdeltagelsen i fremmedsprogsundervisningen og konkrete redskaber til, hvordan du kan implementere bevægelse i undervisningen. Du bliver præsenteret for metoder til at overkomme de mest almindelige udfordringer ved bevægelse i undervisningen, do’s and don’ts i forbindelse med aktiv fremmedsprogsundervisning, og du får et hæfte med de vigtigste pointer fra dagen samt 10 konkrete sprogaktiviteter.

Målgruppe
Fremmedsprogsundervisere i grundskolen

Underviser
Jacob Nørregård

Kursusnummer
CFU-B24050

Louise Sletterød

+45 41 89 73 56

CFU Bornholm administration

cfub@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00