Sæt sproget i spil – og styrk mundtlighed og ordforråd i dansk som andetsprog
Giv dine flersprogede elever gode muligheder for at udvikle deres ordforråd og deltage aktivt i samtaler i din undervisning. Vi ser på dialogiske arbejdsformer, hvor eleverne lytter, taler og samtaler med afsæt i litteratur, billeder og fælles oplevelser.
Praktisk information
Dato
Onsdag d. 7. oktober 2026Kl. 09.00 - 15.00
Sted
Tilmeldingsfrist
9. september 2026
Pris
1275,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Hvordan skaber du muligheder for, at flersprogede elever udvikler deres ordforråd og deltager aktivt i samtaler i din undervisning?
På kurset får du inspiration til undervisning, der styrker flersprogede elevers udvikling af ordforråd og deres mundtlige deltagelse. Kurset tager udgangspunkt i dialogiske arbejdsformer, hvor eleverne får mange muligheder for at lytte, tale og samtale med afsæt i litteratur, billeder og fælles oplevelser.
Vi tager afsæt i praksis, der understøtter elevernes sproglige udvikling i overensstemmelse med fagplanerne for dansk som andetsprog, og dagens program har også fokus på, hvordan du kan stilladsere elevernes udvikling af ordforråd og aktivt understøtte deres deltagelse i samtaler. Du arbejder med konkrete didaktiske værktøjer og legende sproglige aktiviteter, som kobles til læremidler fra mitCFU.
Der er fokus på undervisning, der giver flersprogede elever mulighed for at bruge sproget aktivt i trygge og meningsfulde sammenhænge og inddrage deres flersproglige ressourcer.
MålDu får viden om og konkrete ideer til, hvordan:
– du kan stilladsere flersprogede elevers ordforråd og mundtlige deltagelse i din undervisning.
– flersprogede elevers ressourcer kan komme i spil i din undervisning.
– dialogiske arbejdsformer kan give flersprogede elever mulighed for at lytte, tale og samtale.
Målgruppe
Dansklærere og undervisere med flersprogede elever i klassen (0.-3. klasse)
Underviser
Mette Ginman
Kursusnummer
CFU-K26056
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00