Gå til indhold
Søg

Hverdagens genstande og historiske artefakter i historie og samfundsfag

Berig din undervisning i historie og samfundsfag ved at inddrage genstande og lade eleverne røre ved historien og få gjort samfundsfaglige problemstillinger og begreber mere håndgribelige for dem. Brugen af genstande vil nemlig ikke kun forbedre din undervisning, men også øge dine elevers motivation.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 4. maj 2027
Kl. 13.00 - 16.00

Sted

Bornholm
Campus Bornholm
Minervavej 1
3700 Rønne
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

14. april 2027

Pris

895,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Gratis under abonnement.
I historie og samfundsfag er det tit de store linjer og komplekse begreber, der kommer til at fylde. Men hvorfor ikke give plads til genstande, der kan gøre samfundsfaglige problemstillinger konkrete for eleverne eller hjælpe dem med forståelsen af historiens gang i et hverdagsperspektiv? Det er netop det, du får hjælp til på kurset her.

På kurset vil du blive klogere på, hvordan genstande i din undervisning kan:
● hjælpe dig med at gøre historien konkret og mere forståelig.
● give eleverne knager, de kan hænge deres viden om begivenheder og begreber op på.
● øge dine elevers engagement og lyst til at deltage.
● understøtte elevernes arbejde med kreative produkter.
● skærpe elevernes opmærksomhed på historiebrug.
● bestilles hjem fra CFU (du får nemlig en grundig indføring i CFU’s univers af scenarie- og genstandskasser, du kan bestille og bruge i din undervisning).

Mål

Vi gør din allerede gode undervisning endnu bedre ved at se på, hvordan inddragelse af genstande kan øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen.

Praktiske informationer

Parkering på parkeringspladsen ved Minervavej er forbeholdt ansatte og gæster med parkeringstilladelse. Der henvises i stedet til parkering på parkeringspladsen ved Rønnehallen
Af hensyn til skolens naboer må der IKKE parkeres på de omkringliggende veje, private indkørselsveje og parkeringslommer omkring Campus.
Alle cykler skal enten parkeres i cykelkælderen eller i cykelparkeringen ved cykelstien. Cykler parkeret uden for cykelparkeringsområdet fjernes uden ansvar.

Målgruppe
Lærere i historie og samfundsfag, mellemtrin/udskoling

Underviser
Anders Peter Nielsen

Kursusnummer
CFU-B27017

Louise Sletterød

+45 41 89 73 56

CFU Bornholm administration

cfub@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00