Genstart aktiv tænkning: Fra problem til potentiale med AI i kulturfagene
AI er her! Eleverne bruger det allerede, og ukritisk brug truer læringen. Vend problemstillingen på hovedet, og brug konstruktive metoder til intelligent AI-brug, hvor eleverne trænes i at tænke selv med AI.
Praktisk information
Dato
Tirsdag d. 20. oktober 2026Kl. 09.00 - 12.00
Sted
Tilmeldingsfrist
22. september 2026
Pris
875,00 kr.
Kursusbeskrivelse
AI er ikke en trend. Det er en omkalfatring af læringens og undervisningens rammer.
Flere undersøgelser viser, at næsten alle dine elever allerede bruger AI – rigtig meget. Dette er en realitet, vi ikke kan ignorere, især fordi ukritisk brug risikerer at springe centrale led i læreprocessen over og dermed reducere behovet for selvstændig tænkning.
Dette oplæg/kursus vender problemstillingen på hovedet! Vi fokuserer på konstruktive tilgange og metoder, hvor lærere og elever aktivt løfter undervisningen ved at bruge AI-chatbots intelligent til inspiration, undersøgelse, stilladsering og øjeblikkelig feedback.
Vi ser på AI som en ny, dynamisk aktør i klasserummet, hvor målet er at træne eleverne i at tænke selv med AI. Det handler om aktivt samspil: I fællesskab med AI, i dialog med hinanden, sammen med læreren, nettet og bøger – og ja, både med åbne og lukkede computere.
Endelig fokuserer vi på, hvordan vi kan kvalificere undervisningen, så eleverne også bliver kritiske brugere af teknologien, bevæbnet med viden om dens mekanismer og faldgruber.
Kurset er en dynamisk blanding af oplæg, praktiske opgaver og konkret erfaringsudveksling.
MålDu vil beherske metoder og tilgange til at anvende AI intelligent i undervisningen. Du vil få viden, værktøjer og konkrete øvelser, der kvalificerer eleverne som kritiske brugere af teknologien – med forståelse for dens mekanismer og faldgruber.
Målgruppe
Lærere i historie, kristendomskundskab og samfundsfag i 8.- 9. klasse / ungdomsuddannelser.
Underviser
Lars Due Arnov
Kursusnummer
CFU-K26044
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00