Forældrematematik
Kurset giver dig viden og redskaber til at styrke samarbejdet mellem skole og hjem omkring matematik. Vi vil arbejde med, hvordan forældre kan få indsigt i skolens matematikundervisning og blive bedre rustet til at hjælpe og støtte deres barn, der fremmer både forståelse, motivation og læringsglæde. Der vil være fokus på matematikfaglig forståelse og regnestrategier, samt på hvordan man kan tale om matematik i familien på en måde der styrker barnets nysgerrighed, selvtillid og mod på at prøve.
Praktisk information
Dato
Tirsdag d. 2. marts 2027Kl. 13.00 - 16.00
Sted
Tilmeldingsfrist
9. februar 2027
Pris
895,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Gratis under abonnement.
Workshoppen giver indblik i forskningen om forældres beliefs og deres betydning for børns læring. Vi ser på, hvordan misforståelser, tidligere skoleerfaringer og hvordan forskellige forventninger mellem skole og hjem kan påvirke eleverne motivation, brug af regnestrategier og deltagelse i undervisningen. Gennem eksempler og dialog undersøger vi hvordan skolen kan skabe en større fælles forståelse med forældrene om, hvad det vil sige at lære matematik i dag.
Deltagerne præsenteres for konkrete eksempler på, hvordan dialogen med forældrene kan styrkes, og vi arbejder sammen om at udvikle ideer og tiltag, der kan forbedre kommunikationen og understøtte en fælles tilgang til arbejdet med regnestrategier.
– Du får indsigt i hvordan forældres holdninger og erfaringer påvirker elevernes matematiklæring
– Du får inspiration til at styrke familiematematik og forældres støtte i hverdagen.
– Du får ideer til konkrete tiltag, der kan skabe større fælles forståelse mellem skole og hjem om matematikundervisningen.
Parkering på parkeringspladsen ved Minervavej er forbeholdt ansatte og gæster med parkeringstilladelse. Der henvises i stedet til parkering på parkeringspladsen ved Rønnehallen
Af hensyn til skolens naboer må der IKKE parkeres på de omkringliggende veje, private indkørselsveje og parkeringslommer omkring Campus.
Alle cykler skal enten parkeres i cykelkælderen eller i cykelparkeringen ved cykelstien. Cykler parkeret uden for cykelparkeringsområdet fjernes uden ansvar.
Målgruppe
Matematiklærere og -vejledere i 0.-6. klasse.
Underviser
Anne-Christine Weber
Kursusnummer
CFU-B27008