En klasse – mange veje: Undervisningsdifferentiering i engelsk i praksis
Nogle elever er flydende på engelsk, mens andre knap nok tør sige noget. De store niveauforskelle stiller krav om at differentiere og skabe fællesskab uden at gå på kompromis med fagligheden. Få idéer og metoder, du kan bruge direkte i din undervisning.
Praktisk information
Dato
Onsdag d. 2. december 2026Kl. 09.00 - 15.00
Sted
Tilmeldingsfrist
4. november 2026
Pris
2250,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Kan du genkende dette: Nogle elever kaster sig ubesværet ud i opgaver og samtaler på engelsk, mens andre knap nok tør sige et enkelt ord? De store niveauforskelle stiller krav til dig som lærer om at variere din undervisning, differentiere og stilladsere på forskellige niveauer. Samtidig skal du skabe fællesskab i undervisningen, hvor den faglige fordybelse og det faglige engagement er i top hos alle.
Kurset kombinerer input om deltagelsesdidaktik med hands-on-aktiviteter, som du afprøver sammen med dine medkursister. Sammen reflekterer I over, hvordan I kan tilpasse didaktiske greb, organisering og aktiviteter til jeres egen undervisning.
Du møder eksempler fra forskellige klassetrin og indholdsområder repræsenteret i Fagfornyelsen. Vi kobler læremidler til eksemplerne, så du kan bruge kursusindholdet direkte i din engelskundervisning.
MålDu får indsigt i forskellige greb til at tilrettelægge en undervisning, der kan styrke både deltagelse, fællesskabet og faglige udfordringer for alle eleverne i din engelskundervisning.
Du får inspiration og konkrete idéer til, hvordan du kan skabe en differentieret engelskundervisning med afsæt i fællesskabende didaktikker.
Du møder og afprøver læremidler og aktiviteter til forskellige indholdsområder i Fagfornyelsen.
Målgruppe
Engelsklærere på mellemtrinnet og i udskolingen
Underviser
Christina Hellensberg, Rikke Munkolm
Kursusnummer
CFU-K26051
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00