Gå til indhold
Søg

Brug kunsten til at styrke fællesskab, kreativitet og kritisk tænkning

Med undervisningsplatformen SMK Connect, kommer kunsten til dig. SMK Connect er en gratis digital undervisningsressource, der gør det nemt og meningsfuldt at bringe kunsten ind i klasselokalet og ud i jeres lokalområde. Materialet lægger op til en undersøgende, sanselig og kropslig tilgang, hvor eleverne får mulighed for at tænke kritisk og handle kreativt. På SMK – Statens Museum for Kunst – arbejdes der for at gøre kunst tilgængelig og vedkommende for børn og unge. Museets undervisning bygger på dialog, fordybelse og æstetiske læreprocesser, ud fra den tro, at kunst kan åbne for vigtige samtaler og nye erkendelser. Hvert år besøger tusindvis af skoleelever museet for at møde kunsten – og for at møde sig selv og hinanden på nye måder.

Praktisk information

Dato

Torsdag d. 7. maj 2026
Kl. 12.00 - 16.00

Sted

Bornholm
Campus Bornholm
Minervavej 1
3700 Rønne
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

16. april 2026

Pris

0,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Gratis under abonnement
Vi dykker ned i, hvordan kunst og dialogbaseret undervisning kan åbne for flerstemmighed og deltagelse – og styrke elevernes fællesskab og trivsel undervejs. Du får konkrete forløb med hjem, som kan implementeres direkte i din egen undervisning.
SMK Connect tager altid udgangspunkt i det nære: i elevernes egne liv, i lokalområdet og i den verden, de kender. Derfor kobler materialet lokale by- og naturområder med kunstværker fra SMK – og skaber rum for refleksion og genkendelse.
Vi prioriterer praksis og refleksion frem for lange oplæg. Det betyder, at du som deltager både får mulighed for at afprøve materialet og tale med andre undervisere om, hvordan det virker – og hvorfor det virker.

Mål

På workshoppen får du hands-on erfaring med opgaver og øvelser fra SMK Connect.

Målgruppe
Lærere og pædagoger i grundskolen, samt lærer- og pædagogstuderende med interesse for billedkunst og æstetiske læreprocesser.

Underviser
Cholada Chokaeo, Ida Hindsgavl Brink, Nana Bernhardt

Kursusnummer
CFU-B26017

Louise Sletterød

+45 41 89 73 56

CFU Bornholm administration

cfub@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00