Angst hos børn i hverdagskontekster – håndtering og forebyggelse
Her bliver du klædt på med viden om angst og eksempler på hvordan det kommer til udtryk hos børn i grundskolen. Derudover bliver du introduceret for et udpluk af kendte angsthåndteringsredskaber og hvorledes du kan støtte det enkelte barn og fællesskab i at anvende dem.
Praktisk information
Dato
Mandag d. 8. marts 2027Kl. 11.00 - 16.00
Sted
Tilmeldingsfrist
15. februar 2027
Pris
1000,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Gratis under abonnement.
Gennem oplæg og praktiske øvelser får deltagere på kurset Angst hos børn i hverdagskontekster – håndtering og forebyggelse et solidt indblik i angstens mange udtryk. Ligesom man introduceres for en række redskaber og strategier, som man kan anvende til både at arbejde forebyggende med børn og unges angst og til at understøtte eventuelt igangsat angstbehandling, der hvor angsten spænder ben for den enkelte, evt. med skolefravær til følge.
Kurset tager afsæt i det evidensbaserede FRIENDS Resilience© program og materialesamling, der netop er udviklet til angstforebyggelse og -behandling gennem fremme af resiliente fællesskaber og personlig resiliens med mental trivsel, empowerment og (skole)tilhør til følge.
Undervejs kommer vi ind på:
• Psykoedukation
• Visualisering, åndedræt og afslapning
• Guidet massage, leg, bevægelse og sanser
• Realistisk tænkning vs. metakognitive strategier
• Gradueret eksponering og børnenes tryghedslister og trin-for-trin planer
• Assertiv adfærd, kropssprog og socialfærdighedstræning
At opnå viden om angst og angsthåndtering og indblik i hvordan man kan guide børn i at kommunikere derom. Samt guide dem i at anvende virksomme redskaber og strategier, så de kan være i og håndtere angsten og dertil relaterede udfordringer, sammen og hver for sig.
Praktiske informationerParkering på parkeringspladsen ved Minervavej er forbeholdt ansatte og gæster med parkeringstilladelse. Der henvises i stedet til parkering på parkeringspladsen ved Rønnehallen
Af hensyn til skolens naboer må der IKKE parkeres på de omkringliggende veje, private indkørselsveje og parkeringslommer omkring Campus.
Alle cykler skal enten parkeres i cykelkælderen eller i cykelparkeringen ved cykelstien. Cykler parkeret uden for cykelparkeringsområdet fjernes uden ansvar.
Målgruppe
Lærere, pædagoger, PPR, sundhedsplejersker og AKT-medarbejdere.
Underviser
Gry Ravn Rønne
Kursusnummer
CFU-B27009