Aktiv læring i teknologiforståelse: Mange veje til (valg)faget
Nysgerrig på teknologiforståelse, måske som valgfag? Gennem undersøgende og praksisnære tilgange kobler vi didaktik, læremidler og faglighed. Styrk dine kompetencer inden for digital teknologiforståelse, kreativitet, kunstig intelligens og programmering.
Praktisk information
Dato
Torsdag d. 24.09.2026 -
Fredag d. 25.09.2026
Sted
Tilmeldingsfrist
27. august 2026
Pris
5295,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Som underviser oplever du måske usikkerhed omkring, hvordan du bedst integrerer teknologiforståelse i din undervisning. Måske mangler du viden om de digitale teknologier, som eleverne skal mestre og forholde sig til i en stadig mere digitaliseret verden. Samtidig kan det være en udfordring at gøre teknologiforståelse både engagerende og relevant. Og hvad er teknologiforståelse egentlig?
På dette kursus møder du et indhold, der gør dig i stand til at styrke dine elevers teknologiske handleevne og klæde dem på til fremtiden. Du får kendskab til undervisning i computationel tænkning og problemløsning, elevernes digitale myndiggørelse og ansvarlige brug af digitale medier samt skabelse af fysiske og digitale produkter gennem iterative designprocesser. Derudover bliver du introduceret til metoder og strategier, der gør det muligt at undervise i teknologiforståelse på en engagerende og meningsfuld måde.
Kurset tilbyder hands-on-aktiviteter, hvor du eksperimenterer og skaber med teknologi, og samtidig introduceres du til undersøgende og eksperimenterende tilgange, der fremmer kreativitet og engagement i læreprocessen. Kurset kombinerer teori og praksis, så du ikke kun hører om teknologiforståelse, men også prøver det af i konkrete aktiviteter.
Du vil blandt andet:
– Eksperimentere og skabe med teknologi gennem forskellige kreative iterative processer, der gør teknologiforståelse engagerende for eleverne.
– Udforske programmering ud fra konkrete og legende tilgange, der gør det nemt og motiverende.
– Blive introduceret til generativ kunstig intelligens og få idéer til, hvordan denne kan bruges som en del af undervisningen for at fremme elevernes nysgerrighed og forståelse for fremtidens teknologi.
Kurset strækker sig over to dage og kombinerer oplæg, workshops og praktiske øvelser. Undervisningen er praksisnær og fokuserer på anvendelse af metoder og værktøjer i din egen undervisning.
VENLIGST BEMÆRK: Kursuspris: kr. 3.864 + forplejning kr. 372 + moms kr. 1059.
Er du lærer i folkeskolen? Få 80 % i tilskud til kurset og andre udgifter:
Som en del af din overenskomst (mellem KL og LC) kan du søge tilskud via Den Kommunale Kompetencefond til ét kursus om året. Fonden dækker op til 80 % af selve kurset, men den dækker også udgifter til transport, materialer, ophold og vikar, mens din skole dækker resten. Alle CFU’s Aktiv læring-kurser er forhåndsgodkendt hos Den Kommunale Kompetencefond, så du er garanteret tilskud til disse kurser.
Sådan gør du:
1. Find dit kursus
2. Tal med din leder og TR
3. Søg tilskud hos Den Kommunale Kompetencefond
4. Vent på svar fra fonden (2-4 uger)
5. Tilmeld dig hos CFU
Obs! Når du søger tilskud, er du IKKE automatisk tilmeldt kurset. Der er derfor vigtigt, at du OGSÅ tilmelder dig hos CFU.
Mål– Du får et indblik i teknologiforståelsesfagligheden, centrale begreber og tilgange samt bliver inspireret med praksisnære forløb og idéer.
– Du bliver i stand til at styrke dine elevers teknologiske handleevne og klæde dem på til fremtiden.
– Du får kendskab til undervisning i computationel tænkning og problemløsning, elevernes digitale myndiggørelse og ansvarlige brug af digitale medier samt skabelse af fysiske og digitale produkter gennem iterative designprocesser.
– Du bliver introduceret til metoder og strategier, der gør det muligt at undervise i teknologiforståelse på en engagerende og meningsfuld måde.
Målgruppe
Lærere, der underviser eller ønsker at undervise i teknologiforståelse som valgfag eller på anden måde er nysgerrige på teknologiforståelse.
Underviser
Martin Thun Klausen
Kursusnummer
CFU-K26068
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00