Gå til indhold

Er du klar til Lærfest i Bella Center d. 4.-5. marts 2026? Tilmeld

Søg

Aktiv læring i fransk: Faglig fordybelse og engagement med Fagfornyelsen – fra intentioner til praksis

Gør fagplanens intentioner levende! Med relevante læremidler skaber du et rum, hvor elevernes mod, glæde og lyst til at lære fransk blomstrer – og hvor fagfornyelsens pejlemærker faglig fordybelse, engagement og fællesskab bliver fundament for læringen

Praktisk information

Dato

Torsdag d. 28.01.2027 -
Torsdag d. 4.03.2027

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

17. december 2026

Pris

5295,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

I løbet af to kursusdage dykker vi ned i fagfornyelsens intentioner og fagplanernes indhold.
Det handler om faglig fordybelse, skabende og kreativt arbejde med sprog, elevernes
deltagelsesmuligheder og styrkelse af fællesskabet gennem virkelighedsnære læremidler.
Det handler også om at tage afsæt i elevernes ressourcer og skabe et læringsmiljø, hvor
de oplever glæde, lyst og mod til at forstå og bruge fransk – med og uden støtte fra
sprogteknologier som fx AI.

Med afsæt i de mange læremidler, du kan låne på mitCFU, får du konkrete idéer til,
hvordan franskfagets kernestof kan omsættes til din praksis og din kontekst. Du får
perspektiver på, hvordan læremidler kan understøtte en undervisning, hvor eleverne er
nysgerrige på sprog, engagerede og aktive medskabere. Gennem sparring med kolleger
får du øje på mange spændende måder at gribe undervisningen an.

VENLIGST BEMÆRK: Kursuspris: kr. 3.864 + forplejning kr. 372 + moms kr. 1059.

Er du lærer i folkeskolen? Få 80 % i tilskud til kurset og andre udgifter:
Som en del af din overenskomst (mellem KL og LC) kan du søge tilskud via Den Kommunale Kompetencefond til ét kursus om året. Fonden dækker op til 80 % af selve kurset, men den dækker også udgifter til transport, materialer, ophold og vikar, mens din skole dækker resten. Alle CFU’s Aktiv læring-kurser er forhåndsgodkendt hos Den Kommunale Kompetencefond, så du er garanteret tilskud til disse kurser.
Sådan gør du:
1. Find dit kursus
2. Tal med din leder og TR
3. Søg tilskud hos Den Kommunale Kompetencefond
4. Vent på svar fra fonden (2-4 uger)
5. Tilmeld dig hos CFU

Obs! Når du søger tilskud, er du IKKE automatisk tilmeldt kurset. Der er derfor vigtigt, at du OGSÅ tilmelder dig hos CFU.

Mål

Du får:
• indsigt til at omsætte fagfornyelsens intentioner i din franskundervisning.
• konkrete idéer til at bruge virkelighedsnære analoge og digitale læremidler fra
mitCFU.
• inspiration til at skabe elevengagement, deltagelse og sprogmod.
• forståelse for, hvordan sprogteknologier kan understøtte elevernes læring.
• sparring og idéudveksling med kolleger om, hvordan undervisningen kan udvikles

Målgruppe
Fransklærere

Underviser
Daniele Eychenne

Kursusnummer
CFU-K27004

Daniele Eychenne

+45 41 89 74 31

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00