Ideer til den hjemsendte klasses fortsatte sociale liv

Eleverne skal udvikle nye kort og samtidig sørge for, at ingen kort ødelægger balancen i hackerspillet. I hackerspillet skal man forsøge at bryde ind i modstanderens computer, mens man hele tiden beskytter sin egen. Det store problem er, at man bruger energi både på angreb og forsvar, så man skal også sørge for at have energi nok. I boksen til højre finder I spillereglerne og en kort video, der forklarer og viser spillet.

Man kan godt spille med en fælles kortbunke, men når man spiller over nettet i en videokonference, skal man udskrive kortene og have hver sin bunke. Man kan også spille på computeren ved at besøge onlineudgaven på Tabletobia, starte et nyt spil og invitere den, man gerne vil spille med. Bemærk, at det kun er den, der starter spillet, der skal følge dette link, da det starter et nyt virtuelt bord, hvor man kan spille. Den, der starter spillet, skal så dele adressen til bordet ved at trykke på delingsknappen, så modstanderen kommer til det samme bord!

Når man udvikler sine egne kort, må man dog selv at lave dem på papir.

Se vores forslag til, hvordan du kan arbejde med udfordringen i det næste punkt.

Fortæl eleverne om spillet, og del kort, regler og instruktionsvideoer med dem. Sæt dem til at spille 2 og 2 mod hinanden med de kort, der er med i spillet fra start, så de lærer spillet og spillets gang at kende.

Eleverne taler sammen efter at have spillet et spil eller to. Hvilke kort mangler? Er det til angreb eller forsvar?

Enten bliver de to elever enige om, hvilke typer af kort de hver især vil lave, eller også opretter I et fælles dokument eller en Padlet, hvor hele klassen kan skrive deres idéer ind. Så kan alle se, hvad de andre arbejder med, og blive inspireret eller komme med yderligere forslag.

Eleverne arbejder alene med at designe hvert sit kort. Selvom de arbejder hver for sig, kan de stadig holde forbindelsen online og undervejs spørge, vise og diskutere deres arbejde.

Først skal de beslutte, hvad kortet skal hedde, og skrive en kort beskrivelse samt beslutte, hvor meget kortet giver i skade (hvis det er et angrebskort), og hvor meget energi det kræver at spille kortet. Dette kan de skrive på et af de tomme kort i spillet, eller de kan arbejde digitalt i skabelonen, der kan hentes i boksen på denne side.

Nu skal prototypen testes. De to elever mødes igen online og spiller med de nye kort. Herefter diskuterer de kortene og giver feedback på både navn, beskrivelse og energiforbrug og taler om, hvordan kortet kan illustreres.

På baggrund af feedbacken retter eleverne deres kort og laver en illustration til kortet. Stilen i tegningerne til spillet er ‘pixelart’, så der skal gerne tegnes med store pixels. Man kan for eksempel bruge PiskelApp, der er et netbaseret tegneprogram til at lave små animationer og tegninger med pixels. Man behøver ikke være logget ind for at bruge programmet. Der ligger en god vejledning til programmet og dets funktioner hos Coding Pirates.

Hvis eleverne ikke allerede har skrevet kortet ind i skabelonen, gør de det med deres anden prototype.

Når alle eleverne har lavet nye kort, deles de i klassen. Det kan ske ved at de deler i en fælles mappe eller i en Padlet. Alle vælger nu 2-3 kort, som de kigger nærmere på i forhold til:

• Er kortet for godt eller for dårligt? Vil det ødelægge spilbalancen? Skal der ændres på styrken eller energiprisen?
• Hvad kan du allerbedst lide ved kortet?
• Hvad ville du lave om, hvis det var dit kort?

Hvis man bruger en Padlet, kan spørgsmålene med fordel stå der i forvejen.

På baggrund af feedbacken tilretter eleverne deres kort og deler igen. Nu har klassen udvidet spillet med deres helt egne hackerkort.

Herefter kan I lave en turnering, hvor eleverne spiller med hinanden to og to i løbet af dagen. Måske kan I have en pointtavle i Aula eller en anden fælles platform. Man kan også forsøge sig med at optage spillene og dele optagelserne med resten af klassen.

Når elevernes kort er færdige og afprøvede, kan du uploade og på den måde dele dem med andre klasser og skoler. Er der mon nogle kort, der bliver ekstra populære?

Følg linket herunder og del dine elevers kort. Husk at sikre dig, at de selv har lavet tegninger og beskrivelser eller kun har brugt materiale, der er tilladt at dele. De kort, der bliver delt, vil løbende blive gjort tilgængelige til download i et delt dokument i boksen til højre. Desuden vil udvalgte kort blive en del af spillets onlineudgave på Tabletopia.

Denne challenge er velegnet til eleverne i 6.-9. klasse. Det er et klasseprojekt, hvor der kan arbejdes med elevernes kommunikationskompetencer og kreativitet gennem brug af forskellige medier.

Det kan være vanskeligt at samarbejde om et kreativt fællesprojekt, når man ikke må være sammen, men det kan være sjovt og lærerigt at prøve.

Det klip, der udvælges, kan for eksempel være fra en film, der tidligere er brugt i undervisningen, fra en tv-serie, som kunne være sjov at fortolke, eller fra en helt ny film, som klassen ser sammen – hver for sig.

I eksemplet er der taget udgangspunkt i den, for de fleste voksne over 35 år, klassiske scene fra Zappa, hvor Mulle skal spise en skovsnegl. Til denne lille genindspilning er der brugt en række forskellige medie- og værktøjsprogrammer, se linkliste.

Remediering er måske primært et begreb fra danskfaget, men denne type af projekt kan bruges i mange fag.

• I dansk med fokus på fortolkning gennem omskabelse og remediering.
• I historie til gengivelse og fortolkning af filmklip fra historiske begivenheder.
• I samfundsfag med et fokus på centrale begreber og samfundsfaglige udtryk.
• I sprogfagene med et fokus på mundtlig produktion og udtryksformer.

Kun fantasien sætter grænser.

Filmen Zappa finder I i mitCFU. Her er samlet en lang række gode film, som I kan streame sammen med eleverne og evt. tage udgangspunkt i ved jeres remediering. I mitCFU findes desuden over 45.000 TV-udsendelser.

Start med at introducere eleverne til begrebet remediering og deres opgave, herunder forskellige bud og idéer til, hvordan man kan lave sin del af filmscenen.

Planlæg på forhånd eller sammen med eleverne, hvem der laver hvilke dele af scenen eller hvilke centrale scener.

Hvis filmen skal kunne deles med andre end klassen, skal I være opmærksomme på, at eleverne ikke må filme sig selv, medmindre I har skriftlig tilladelse fra forældrene til dette.

I klassen eller grupperne kan man med fordel have en fælles brainstorm (for eksempel på en padlet, i et mindmapprogram eller i et delt dokument) over, hvordan filmen kan genskabes, og hvilke medier og programmer der kan bruges.

Som lærer skal du beslutte dig for, hvor mange benspænd eleverne skal have, og hvor specifikke krav der skal være. I eksemplet her på siden har deltagerne selv bestemt, hvilke medier der kom i spil. Man kan også overveje, om der skal være yderligere samarbejdselementer undervejs, så som at der kræves mere kommunikation fra elev til elev, ting der skal koordineres fra klip til klip eller lignende.

De enkelte elever overvejer og planlægger deres bidrag, men inden de går i gang med selve genindspilningen, skal de præsentere deres idé for en anden elev og fortælle, hvordan de har tænkt sig at gribe opgaven an. Herefter får eleverne feedback på deres idé – for eksempel med udgangspunkt i evalueringsmodellen P-pladsen og dens tre evalueringspunkter:

• Ros – en ting, der fungerer rigtigt godt ved idéen
• Spørgsmål – en ting, man ikke helt forstår
• Gave – en idé til noget, man kunne gøre anderledes

Nu går eleverne i gang med at producere deres bidrag til den fælles film. Lav eventuelt en fremvisningsrunde, hvor de får mulighed for at bede om feedback på specifikke ting i deres bidrag eller på anden måde bruger hinanden undervejs.

Når de enkelte elevers bidrag er klar, sender de deres del af filmen til den eller de personer, som har fået til opgave at klippe det hele sammen.

Når filmen er klippet færdig, kan man arrangere en stor fællesvisning, for eksempel på Watch2Gether, hvis filmen er lagt på nettet.

Start med at introducere eleverne til æggetrilleri og deres opgave, herunder forskellige bud og idéer til, hvordan man kan lave sin del af filmen.

Planlæg på forhånd eller sammen med eleverne, om I vil lave en lang film eller flere gruppefilm.

Husk at fortælle eleverne, at de ikke må filme sig selv, hvis filmen skal kunne deles med andre end klassen.

I klassen eller grupperne skal man aftale, hvordan ægget ser ud (så det ikke skifter farve eller mønster undervejs). Desuden skal det aftales, hvilken rækkefølge filmene skal sættes sammen, så man kan aftale overgangene. Endelig kan man med fordel have en fælles brainstorm (for eksempel på en padlet, i et mindmapprogram eller i et delt dokument) over, hvordan æggetrilleriet skal ende.

De enkelte elever overvejer og planlægger deres bidrag, men inden det færdiggøres, skal de være i kontakt med den, der afleverer ægget til dem, og den, de skal aflevere det til.

Overfor den, der kommer efter, skal man præsentere sin idé og fortælle, hvordan man forestiller sig, at overgangen skal være (hvis ægget for eksempel ender oppe i et træ, er det så i orden med den næste?). Herefter får man feedback på sin idé, for eksempel med udgangspunkt i evalueringsmodellen P-pladsen og dens tre evalueringspunkter:

• Ros – en ting, der fungerer rigtigt godt ved idéen
• Spørgsmål – en ting, man ikke helt forstår
• Gave – en idé til noget, man kunne gøre anderledes

Herefter laver eleverne deres bidrag færdige. Lav eventuelt en fremvisningsrunde, hvor de får mulighed for at bede om feedback på specifikke ting i deres bidrag eller på anden måde bruger hinanden undervejs.

Når deres bidrag er klar, så sørg for at filme, downloade, skærmsnuppe, eller hvad der skal til for at få bidraget som en film.

Den færdige film samles i gruppen eller klassen. Man kan arrangere en stor fællesvisning, for eksempel på Watch2Gether, hvis filmen er lagt på nettet.

Hvis filmen ligger på nettet et offentligt tilgængeligt sted, kan I dele den med os. Så sørger vi for, at den kommer med på vores playliste over forhåbentligt en hel masse æggetrilleri.