Gå til indhold

Er du klar til Lærfest i Bella Center d. 4.-5. marts 2026? Tilmeld

Søg
Lærfest

Er du klar til Lærfest i Bella Center?

D. 4. - 5. marts 2026 inviterer CFU dig til Lærfest. Tag en kollega i hånden og gå på opdagelse i nye perspektiver på didaktik, pædagogik, læremidler og ikke mindst fagfornyelsen - helt gratis!

Lærfest

CFU er værter ved Lærfest, som er Danmarks største skole- og læremiddelmesse. Her kan du møde mere end 200 udstillere, der med analoge læremidler, digitale løsninger og konkrete materialer er klar til at give masser af inspiration til din undervisning. Hvis du er nysgerrig på, hvad fagfornyelsen kommer til at betyde for dig, så får du rig mulighed for at udforske dette på årets Lærfest. Du får mulighed for at møde og afprøve materialer, der kan bruges direkte i klasseværelset, faglokalet og ude i naturen, og som samtidig understøtter nye måder at tænke skole på. Derfor er Lærfest 2026 et vigtigt mødested for alle, der arbejder med skole og undervisning.

På Lærfest kan du:

• få idéer til gratis læremidler, undersøgende og praksisorienterede undervisningsforløb på CFU-standen
• høre over 70 gratis oplæg om skolen
• se debatter, talks og faglige oplæg på scenen i messehallen
• prøve læremidler og undervisningsteknologier med dine egne hænder
• tale med konsulenter, producenter og fagpersoner
• styrke samarbejdet med kolleger på tværs af fag og klassetrin