Gå til indhold
Søg
Børn der leger på gulvet.

Hvordan kan legende aktiviteter fremme læring og fællesskab i børnehaveklassen?

Vil du skabe en undervisning, hvor leg, bevægelse og kreativitet fylder? Kurset Aktiv læring i børnehaveklassen: På vej med legende aktiviteter giver dig konkrete metoder til at engagere eleverne og styrke deres faglige og sociale udvikling.

På kurset får du inspiration til, hvordan du kan arbejde med legende tilgange, så børnehaveklasseeleverne udvikler sprog, matematik, naturforståelse og sociale færdigheder samtidig med, at de oplever undervisningen som meningsfuld og engagerende. Du får redskaber til at organisere din undervisning, så alle dine elever deltager aktivt, og aktiviteterne kan differentieres, så den enkelte elev får optimale læringsmuligheder.

Kurset viser også, hvordan leg, bevægelse og kreativitet kan integreres i forskellige fagområder og skabe en sammenhængende og motiverende læringsoplevelse. Du får mulighed for vidensdeling med andre undervisere, afprøve konkrete metoder i praksis og få masser af inspiration til, hvordan du kan gøre din undervisning mere legende, aktiv og eksperimenterende for dine elever.