Gå til indhold
Søg

Skriv til nogen og ikke blot om noget – korte skriveøvelser, der virker

De nye vurderingskriterier for skriftlig fremstilling stiller krav om, at eleverne skriver i autentiske situationer til en bestemt modtager. Fokus er nu mere på kommunikationssituation og sprog, som skal ramme målgruppen. Det handler om at skrive til nogen – ikke kun om noget! Med korte og fokuserede skriveøvelser i klassen skriver eleverne mere – uden at du selv får mere rettearbejde.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 7. november 2023
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

10. oktober 2023

Pris

1250,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

De nye vurderingskriterier for skriftlig fremstilling stiller krav om, at eleverne skriver i autentiske situationer til en bestemt modtager. Fokus er nu mere på kommunikationssituation og sprog, som skal ramme målgruppen. Det handler om at skrive til nogen – ikke kun om noget

Korte og fokuserede skriveøvelser kan i den grad være med til at styrke elevernes sproglige opmærksomhed. De bliver mere bevidste om, hvad der får teksten til at fungere i situationen. Skriveøvelserne giver dem også strategier til at bearbejde indhold og ressourcer i deres tekster.

Kom og få inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge din undervisning, så eleverne skriver mere – uden at du selv får mere rettearbejde. En del af svaret er korte og fokuserede skriveøvelser, som laves i klasserummet. Du får også indblik i tankerne bag den korte skrivedidaktik, som omfatter princippet ”tekster, vi skriver, er tekster, vi taler om”, samt ideer til, hvordan elevernes tidligere opgaver med stor fordel kan genbruges i undervisningen.

Advarsel: Der vil være smagsprøver på en del øvelser, og du skal selv til tasterne, have tungen på gled og lege med ordene for på den måde at få reflekteret over dig selv som skrivere og skrivelærere.

Hvis du deltog i forrige års kursus, kan du sagtens tilmelde dig dette, da der vil være nye skriveøvelser på programmet.

Mål

Du får idéer til, hvordan du kan arbejde med korte skriveøvelser, der understøtter tekstens funktion, indhold og form.
Du får indsigt i didaktikken bag de korte skriveøvelser.
Du får ny viden om, hvordan eleverne kan blive bedre tekstskrivere.

Underviser
Charlotte Rytter

Kursusnummer
CFU-K23013

Trine Ferdinand

+45 41 89 70 53

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00