Gå til indhold
Søg

Leg med sprog og litteratur – med 120 i timen!

Styrk dine elevers mulighed for at opleve en fortælling, indleve sig i den, undersøge den og opfatte den som litteratur – altså fortolke den. Vi skal arbejde med den nyeste børnelitteratur, især billedbøger. Du får ideer til, hvordan eleverne kan lege med sprog og gå i dialog med forfatterens ideer – og på den baggrund undersøge værkets personer, plot, sprog og tema med blyant, papir, farver, saks, lim og skærm.

Praktisk information

Dato

Mandag d. 5. februar 2024
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

8. januar 2024

Pris

1250,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Kom og få kendskab til ny børnelitteratur og ikke mindst masser af konkrete ideer til, hvordan den moderne litteratur kan indgå i fokuserede forløb i indskolingens danskundervisning.

Du bliver præsenteret for de allerbedste af de senere års udgivelser med undervisningspotentiale. Fokus er især på fortællinger i billedbøger, men vi kommer også omkring andre genreformater som multimodale biografier af store danske personligheder.

Du får ideer til, hvordan det hele kan indgå i undervisningen ud fra en balanceret tilgang, hvor klassen leger med sprog og går i dialog med de ideer, forfatteren har fundet på – og på den baggrund undersøger værkets personer, plot, sprog og tema gennem varierede og kreative aktiviteter med blyant, papir, farver, saks, lim og skærm.

Du får eksempler på, hvordan den enkelte elev kan fremstille sin egen analyse og fortolkning af en billedbog på baggrund af lege, samtaler og aktiviteter med andre.

Alt sammen aktiviteter, der hjælper den enkelte elev til at opleve en fortælling, indleve sig i den, undersøge den og opfatte den som litteratur – altså fortolke den.

Mål

Du får:

en update på ny, god og undervisningsegnet børnelitteratur
kendskab til nyere, didaktiske tilgange
praktiske ideer til kreativt arbejde med litteratur

Underviser
Trine May

Kursusnummer
CFU-K24006

Thomas Ais Christensen

+45 41 89 74 28

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00