Grib matematikken i børnehaveklassen
Det kan være svært at gøre matematik til en naturlig del af hverdagen i børnehaveklassen. Grib matematikken, når den opstår, fx på tur, på legepladsen og i legen med konkrete materialer. Ved at tale om matematikken i situationen og inddrage eleverne og deres erfaringer bliver eleverne mere bevidste om matematikken i hverdagen og får dermed større tiltro til deres matematiske evner.
Praktisk information
Dato
Mandag d. 6. november 2023Kl. 09.00 - 15.00
Mandag d. 4. december 2023Kl. 13.00 - 16.00
Tilmeldingsfrist
9. oktober 2023
Pris
1500,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Som underviser i børnehaveklassen kan det være svært at gøre matematik til en naturlig del af hverdagen.
Eleverne har forskellige forudsætninger og forestillinger om det at ’lære matematik’. De oplever matematik i deres hverdag, men opfatter ikke deres oplevelser som matematik – nærmere som noget, der bare sker.
Grib matematikken, når den opstår. Det kan være på en tur i lokalområdet, på legepladsen, med voksne på indkøb eller i legen med konkrete materialer. Her er det vigtigt, at vi taler om matematikken og inddrager eleverne og deres erfaringer – og samtidig har fokus på at stille spørgsmål fremfor at komme med svar.
På kurset bliver du mere bevidst om, hvordan du kan inddrage matematikken i dine klassesamtaler. Vi tager udgangspunkt i forskellige lege og spil, som giver anledning til at tænke og tale matematisk – og inddrager teknologier, der involverer kroppen og udfordrer eleverne i forhold til rum og retning.
Vi arbejder bl.a. med disse spørgsmål:
• Hvad skal samtalen handle om?
• Hvilke erfaringer kan jeg trække på – såvel elevernes som mine egne?
• Hvordan skal jeg stille spørgsmålene, så eleverne bliver nysgerrige og interesserede i at undersøge?
• Hvordan får jeg samlet op på de matematiske pointer, der dukker op i samtalen?
• Hvordan konkretiserer jeg – sammen med eleverne – de begreber og pointer, vi opdager i samtalen?
Du får redskaber til at:
• planlægge forløb med matematisk samtale
• arbejde målrettet med begreber
• inddrage spil og teknologi i undervisningen.
Målgruppe
Pædagoger, lærere og matematikvejledere i børnehaveklassen
Underviser
Kirsten Søs Spahn, Kirsten Søs Spahn
Kursusnummer
CFU-K23026
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00