Gå til indhold
Søg

AI som medspiller: En ny dimension i undervisningen?

Generativ AI er ved at forandre rammerne for læring og undervisning. Vores undersøgelser viser, at stort set alle elever på ungdomsuddannelser anvender AI-chatbots – og ca. 25 % bruger sågar betalingsudgaverne. Det er et problem! Ikke mindst fordi AI-chatbots kan gøre, at centrale led i læreprocesser springes over, hvorved behovet for tænkning bliver mindre. 

Dette oplæg/kursus fokuserer på tilgange og metoder, hvor lærere og elever anvender AI-chatbots konstruktivt til inspiration, undersøgelse, stilladsering og feedback.
Vi ser på AI-chatbots som en aktør i klasserummet, hvor målet er at få eleverne til at tænke selv med AI – i samspil med de andre elever, læreren, nettet og bøger. Med åbne og lukkede computere.
Endelig drøfter vi også, hvordan vi kan kvalificere undervisningen, så eleverne får viden om teknologien og kan blive såvel produktive som kritiske brugere af teknologien. 

Oplægget/kurset veksler mellem oplæg, opgaver og erfaringsudveksling. Kurset kan tilpasses til mellem én og tre timer – afhængigt af ønsker ift. workshops/hands-on.  

Tid: Aftales med underviser
Varighed: 1-3 timer
Sted: På jeres gymnasium
Pris: Kontakt underviser for info
Underviser: Lars Due Arnov eller Christian Aalborg Frandsen