
Læremidler til dansk i 3.-6. klasse
Se aktuelle læremidler til 3.-6. klasse samt inspiration til, hvordan du sætter læremidlerne i spil i din danskundervisning.

Julen er i fare - igen i år
I år sender TV2 ‘Juleønsket’, som allerede ligger på mitCFU – sammen med alle de andre julekalendere.

Fjernundervisning
Fjernundervisning er desværre igen relevant!
Vi har samlet en række e-bøger, film og tv-udsendelser, som er gode til danskundervisningen på mellemtrinnet.

Læselyst
På mellemtrinnet holder mange børn op med at læse af egen lyst. Det kan du forebygge ved at give dem mange gode læseoplevelser. Frist dine elever med fx Haltefanden, De Hemmelige Youtubere, Jeg er William og Hjertesorg – se vores liste.

Micro:bit i dansk
Er din klasse tilmeldt ultra:bit-projektet? Tjek disse forløb, og se, hvordan sådan en micro:bit-dims kan give mening i dansktimerne.
Nye papirbøger 3.-6. kl.
Se skønlitterære papirbøger i klassesæt både med og uden pædagogisk vejledning, som kan lånes i mitCFU. Eller se vores udvalgte i listen herunder. Se også den opdaterede liste med fagtekster om danskfaglige emner til brug i dansk på mellemtrinnet samt undervisningsbøger i klassesæt til hhv. 3.-4. klasse og 5.-6. klasse.
Vi anbefaler
Klub solskov
Oscar oplever en mere og mere ubehagelig stemning i håndboldklubben, hvor én af holdkammeraternes far er blevet sponsor. Alt styres af sponsoren, klubstemningen er dårlig, og sammenholdet knirker.
3.-8. klasse
Af Mette Vedsø
Ønskekuglen
Tegneserieroman om Vera, der skriver alle sine ønsker på en ønskeseddel: At mor og far finder sammen igen, nye venner på den nye skole og naturligvis en hund, der hedder Bob. Da hendes lærer ser sedlen, krøller Vera den sammen, og den bliver til en ønskekugle, hun har liggende i lommen. En varm fortælling for både piger og drenge om opbrud, skilsmisse, nye familiemedlemmer og venskaber.
Af Mette Vedsø
3.-5. klasse
Fiskepigen
“Fiskepigen” er et stærkt litterært indspark i debatten om klimaforandringer og miljø til eleverne på mellemtrinnet. Både illustrationer og tekst efterlader stærke dommedagsbilleder af en situation, hvor den fysiske verden bliver menneskets fjende. Det er således oplagt at koble “Fiskepigen” med fagtekster om klimaforandringer og gå tematisk til værks.
Af Søren Jensen
4.-6. klasse
Stykker med himmel
Stykker med himmel handler om Karl, hvis mor har en strikkebutik, og hvis far er graver. Derfor bor han på en kirkegård og kan strikke. Klassekammeraten Morgan udnytter det i sit mobberi og kommer med udtalelser som: ‘Hvor har du gravet den op?’ og ‘Har du passet godt på de døde?’
Af Rebecca Bach-Lauritsen
4.-6. klasse
Ulveland
En smuk historie om mødet mellem den overvægtige dreng Lasse og flygtningedrengen Ibrahim, der mødes i skoven. Begge på flugt. Et venskab udvikler sig, og det viser sig, at de tilsammen er stærke nok til at overvinde de udfordringer, som de hver især står overfor.
Af Annemette Gravgaard Larsen
4.-6. klasse
Enhjørningens hemmelighed
Tegneserie, hvor Tintin finder et budskab om en skjult sørøverskat.
Af Hergé
4.-10. klasse
Mesterlære skriv med Fupz
I bogen kommer vi med ind i forfatteren Kim Fupz Aakesons forfatterunivers. Han giver gode råd og tips til, hvordan en god fortælling skal skrues sammen.
Bogen veksler mellem forskellige faglige tekster om, hvad en fortælling er, hvilke dele den består af og forskellige samtaleoplæg og skriveøvelser til eleverne.
Af Trine May
3.-5. klasse
Hollys hav
Pigen Holly går i 7. klasse og er donorbarn. Hendes far er ikke hendes rigtige far. Nu skal hendes forældre skilles, for hendes mor er gravid med en anden mand. Men hvem er Holly i alt det?
Af Lone Elmstedt Bild
6.-7. klasse
Drengen med sølvhjelmen
Tegneserie – graphic novel. Jons lillesøster bliver født med vinger. Han elsker hende højt, men forældrene synes, hun er besværlig. De sælger hende, og Jon må ud på en farefuld tur efter hende.
Af Hanne Kvist
5.-7. klasse
De tre små kinesere
Kejseren i Kina sender bud efter tre udvalgte kinesere, Tjung, Tjang og Tjing, der må rejse ud for at finde en digter, der kan underholde kejseren med historier. De tre har travlt. Hvis ikke det lykkes, får de nemlig hovederne hugget af.
Af Jesper Wung-Sung
4.-6. klasse
Den rustne verden
Fire søskende skal besøge deres morfar i Sverige, men efter et flystyrt er de i et fremtidsdanmark, fyldt med skrot og onde robotter. Kan de nå frem til morfar i tide?
Af Adam O.
4.- 8. klasse
Min øjesten
Min søster lægger sit glasøje i vinduet, inden hun sover. Det er min skyld, at hun har det. Men mor, far og søster siger, det ikke er rigtigt. Min søster ser med sit glasøje, og far har vist glemt at se mor.
Af Merete Pryds Helle
4.-9. klasse
Ternet Ninja 2
Anden bog i Anders Matthesens successerie om Aske og hans ternede og småpsykopatiske ninjaven.
Ternet Ninja er tilbage i ny form, og turen går denne gang til Thailand. Barnemorderen Philip Eberfrø er ved at slippe for straf, og derfor må Aske lokke resten af familien til Østen i jagten på retfærdighed. Tempoet, spændingen og humoren er i højsædet, og dine elever vil elske den.
Af Anders Matthesen
5.-10. klasse
Guldfisken glimmer
Guldfisken Glimmer er en humoristisk gyser, som på overfladen er fyldt med action, sjove ordspil, rim og remser og ikke mindst drengerøvshumor. Men lige under overfladen er det noget andet, der glimter. For først og fremmest handler romanen om endnu en udstødt figur i Jesper Wung-Sungs forfatterskab, som er på jagt efter det gode i sig selv og i sine medmennesker.
Af Jesper Wung-Sung
4.-6. klasse
Multimodale tekster
Undervisningsforløb, hvor eleverne skal arbejde med at undersøge, eksperimentere med og fremstille interaktive fortællinger, hvor læseren selv er hovedperson og er med til at vælge handlingen. Der tages afsæt i en nyskreven Kenneth Bøgh Andersen-tekst som modeltekst.
Af Lena Bülow-Olsen, Lone Nielsen, Susanne Hansson
5.-7. klasse
Hitman
Andreas bliver noget overrasket, da han åbner sin konfirmationsgave og ser en sort Sako TRG-22 snigskytteriffel. Ikke blot får han en riffel, men han skal også træffe en afgørende beslutning for sit liv. Hans liv bliver forandret for altid.
Af Peter Krogholm
5.-7. klasse
Havpaladset
10-årige Noor er flygtet fra krigen i Syrien og bor nu trygt i Danmark. Men om natten får hun superkræfter og forsøger at redde dem, der ikke kom med.
Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
4.-7. klasse
At blive set
‘At blive set’ består af ultra korte fortællinger på under en side med masser af tomme pladser, der må fyldes ud af hver enkelt læser. Oftest er det ikke tydeligt, hvad fortællingen egentlig handler om, så læserne kommer uundværligt til se forskellige indre billeder for sig af situationen og begivenheden. Her er virkelig godt stof til fælles litteratursamtaler.
Af Bent Haller
5.-7. klasse
Vildnis og tropehjelm
En gennemillustreret sørgelig og stærk fortælling om en forsømt og stille dreng, der er nødt til at finde sin far. Fortællingen handler om svigt og om at have et alt for stort ansvar på sine skuldre, om at være voksen for de voksne.
Af Søren Jessen
4.-6- klasse
SkriveSkud
SkriveSkud støtter op om stilladseret procesorienteret skriveundervisning, som giver eleverne skrivestrategier og et kendskab til forskellige teksttyper.
Skriveforløbene kan anvendes i vilkårlig rækkefølge.
Af Erica Price Stjernø, Sabine Birch Larsen
3. klasse
YouTubere
I denne titel møder man flere youtubere, både dem med megen erfaring og de helt yngste. YouTubere er en fagbog, som giver mulighed for at arbejde med den faglige multimodale læsning. På alle sider er der tekst, illustration og QR-koder.
Af Cecilie Bogh
3.-5. klasse
Dallas København
Dallas er 12 år og bor alene med oldefar Monty. Kort efter Monty betror hende, at han har gjort noget frygteligt, forsvinder han. Heldigvis får hun hjælp til at finde ham af den tatoverede dreng Jack og oldefarens ven Okker.
Af Peter Molde-Amelung
4.-6. klasse
Når man kalder på døden
Katrine har en alvorligt syg lillesøster og har svært ved at leve op til moderens forventninger om tålmodighed og tilsidesættelse af egne behov. En nat får Katrine besøg af Døden, og hun beder ham tage lillesøsteren.
Af Joy Lieberkind
4.-5. klasse
Vi ses pellerøv
Pelle er glad for morbror Mads, men en dag rejser Mads. Familien er påvirket af situationen, men ingen fortæller Pelle noget. Hvorfor lånte Mads penge af Pelle? Hvorfor har mormor og morfar ikke længere råd til deres hus? Hvorfor vil ingen snakke om Mads?
Af Anne Sofie Hammer
3.-7. klasse
Pigerne fra Nordsletten (1) Prinsen
Tre forældreløse veninder: Sita, Anne og Maren flygter fra børnehjemmet og møder Sofiaslottets viltre prinsesse Victoria. De vil finde deres familier, og de møder vilde bjørne, en madglad konge og onde hekse under opklaringen af fortidens mysterium.
3.-6. klasse
Af Line Kyed Knudsen
Tid til at skrive
Indeholder 11 kapitler med tekster fordelt på fem skrivemåder: at argumentere, at informere, at fortælle, at berette og at instruere.
Af Lena Bülow-Olsen, Susanne Kjær Harms og Vibeke Skaarup
A (3.-4. klasse) Se mere og book
B (5.-6. klasse) Se mere og book
Alfred og gabestokken
Alfred står i gabestokken på torvet og råber de mest fantastiske ukvemsord og fornærmelser. Det har han gjort i mere end 40 kongers tid, for Alfred bliver ikke ældre. Men en dag kommer pigen Rebekka forbi, og landet får en ny konge.
Af Jesper Wung-Sung
4.-8. klasse
Dybet
‘Dybet’ er en klassisk hjem-ude-hjem-beretning, hvor Astrid rejser på ferie fuld af bekymring og mistillid og kommer hjem med en selfie på mobilen, hvor der også er plads til en far. Selvom alt er roligt på overfladen, får jeg-fortælleren på fængende vis formidlet sin dramatiske kamp om at genvinde tilliden til en far, som har svigtet, og give slip på en overbeskyttende og ængstelig mor.
Af Sissel Bergfjord
5.-7. klasse
Og de onde lo
Billedbog med 12 makabre fabler, hvor de onde ler, og de gode bliver ædt.
Af Ellen Holmboe
4.-10. klasse
Tæl til ti
Trishas søster er død. Dræbt i en trafikulykke, og Trishas verden er gået i stå. Nu er der så meget, hun aldrig finder ud af, men så finder hun en hemmelig liste …
Af Stine Aynes
4.-8. klasse
Djævelen i dammen
Da drengen BiWer opdager, at det er på grund af hans druknede storesøster, at bedstefar er så afvisende, beslutter han sig for at hele bedstefaren og hævne søsteren.
Af Bent Haller
5.-7. klasse
Hegnet
Hegnet – historien om Albino & Ooz er en eventyrlig, humoristisk og alvorlig fabel om frihed og fangenskab om relationer mellem dyr og mennesker – om at søge lykken på den anden side af hegnet og vigtigheden af at drømme og have gode venskaber.
Af Bent Haller
4.-6. klasse
Du og jeg
Billedbog. Pigen, lillebror og bedstefar tager ud at ro, og imens taler de om stort og småt. Pigen er bange for at miste bedstefaren, og bogen er en eftertænksom funderen over et af livets store temaer: Angsten for at miste og være alene.
Af Synne Lea og Stian Hole
0.-10. klasse
Når lyset slukkes
10 spændende gyserfortællinger. Om ting, der kan ske i mørket, farlige besøg i et uhyggeligt cirkus eller sultne malerier. Novellerne giver mulighed for at arbejde med genretræk og overraskende slutninger.
Af Kenneth Bøgh Andersen
6.-8. klasse
Den hvide konkylie
Venskab, kærlighed, familie, fjendskab, hævn, prisen for succes, og om den er værd at betale? Her er store temaer, men beskrevet på en måde og i et sprog, så eleverne kan forholde sig til dem og forhåbentligt reflektere over dem.
Af Bent Haller
4.-7. klasse
Sociale medier
Sociale medier veksler mellem information om et fagligt emne og elevens egen fordybelse (loops) inden for temaet sociale medier. Læremidlet styrker især arbejdet med kommunikationskompetencen, men også læsningen af multimodale fagtekster om sociale medier.
Af Inger-Lise Lund, Lena Bülow-Olsen og Lone Nielsen
5.-6. klasse
Tv-udsendelser 3.-6. kl.
Vi har 45.000 tv-udsendelser i mitCFU.

Sociale medier
Tv-udsendelser til mellemtrinnet, der lægger op til etiske diskussioner om adfærd på de sociale medier.
Vi anbefaler Danmarks største youtuber, Da jeg blev delt, Rasmus Brohave eller Jeg ser anderledes ud. Se dem i klassen, eller giv eleverne adgang til dem hjemme.

Ultra Snydt
Det satiriske program ‘Ultra Snydt’ udfordrer børnenes dømmekraft, fordi de ikke altid kan stole på indslagene.
Se “Ultra Snydt” med eleverne på mitCFU, og brug DR’s undervisningsmateriale til elever i 3.-5. klasse.
Fede film 3.-6. kl.
På mitCFU kan du let og lovligt streame film i din danskundervisning. Du kan også låne film og booke kapitelsæt med opgaver, som dine elever selv kan afspille. Nedenfor kan du se 16 fantastiske film til din danskundervisning på mellemtrinnet, men der er mange flere – både med og uden pædagogisk vejledning i mitCFU!
Vi anbefaler
Ternet Ninja
Ternet Ninja’ er en virkelig morsom og samtidig alvorlig fortælling om drengen Aske, som i løbet af filmen lærer at sætte andre før ham selv. Filmens unge karakterer taler til børn og unge i deres eget sprog og har opbyggelige budskaber om venskaber, hævn, mobning og børnearbejde. Den er realistisk i sin fremstilling af Askes familie og hverdag, men også fantastisk med en talende og kampklar ninjadukke.
Grandma´s Hero
Filmen Grandma’s Hero er velegnet til at arbejde med filmanalyse i dansk. Filmens hovedtemaer handler om at være helt/antihelt og at lære at træffe sine egne valg. Den pædagogiske note og de tilhørende tre kapitelmærkninger har målgruppen 3-4. klassetrin.
Tintin - enhjørningens hemmelighed
Der er næppe nogen anden klassisk tegneserie, der er fortalt så filmisk som Hergés udødelige serie om Tintin, så det var selvfølgelig nærliggende for Steven Spielberg at sætte liv i Enhjørningens hemmelighed. Resultatet er en mageløst flot animeret film (selvfølgelig problematiseret af Tintin-fundamentalister) med stor underholdningsværdi. Det er oplagt at sammenligne film og tegneserie, diskutere helte og antihelte, analysere dramaturgi overordnet samt fremdrift og virkemidler i de mange actionsekvenser.
Vildheks
Den vellykkede filmatisering af Lene Kaaberbøls fantasy-univers i “Vildheks”-serien tilbyder en lang række relevante input til danskundervisningen i 2.-5. klasse. For de yngste kan der være enkelte scener, som er overkommeligt uhyggelige, men derudover der er nok at tage fat på: De filmiske virkemidler, fra bog til film, fantasy-genren, karakterer og karakterudvikling, plot og meget andet godt. Det pædagogiske materiale indeholder elevark til to forskellige aldersgrupper.
Harry Potter
‘Harry Potter og de vises sten’ er en filmatisering af første bog af J. K. Rowlings verdensberømte serie. Filmen er tro mod bogens magiske univers, som opererer med to parallelle virkeligheder: mugglerverdenen og troldmandsverdenen. I filmen færdes Harry i tre miljøer: Han vokser op i det moderne og genkendelige miljø hos familien Dursley, han skaffer sine troldmandsfornødenheder i det victorianske Dickens-miljø i Dialonalstræde, og endelig møder han et middelaldermiljø på troldmandsskolen Hogwarts.
Antboy
En film om venskab pakket ind i en tilforladelig superheltehistorie, som gør den stærkt brugbar langt ned i indskolingen, og det er selvfølgelig helt oplagt at sammenligne film og romanforlæg. Historien om den forsigtige, og i bedste fald oversete (i værste fald mobbede), dreng, der tilfældigvis gennemgår en mystisk transformation efter et myrebid, rummer alle de elementer, der skal til i en god børnefilm.
Jeg er William
En danskfaglig vinkel på arbejdet med filmen kan være at behandle den som et moderne eventyr. Helten William skal i hvert fald overvinde mange forhindringer for at få sig en veninde til sidst, så her kan aktantmodellen nemt komme i spil. Elevopgaverne i Filmcentralens vejledning har fokus på Kim Fupz Åkesons forfatterskab – og ikke mindst hans forkærlighed for grovkornet humor og politisk ukorrekthed.
Dragejægerne
Denne europæiske animationsfilm og prisvinder på BUSTER-festival i 2010 er et fantasifuldt eventyr om kampen mellem det gode og det onde, og om venskab. I et tema om middelalderen vil filmen kunne sætte billeder på riddere, drager, borge og samfundsstruktur. Men Dragejægerne er også et eksempel på en allegori – i dette tilfælde en allegori på forskellige nutidige trusler mod livet på Jorden.
Skammerens datter
‘Skammerens datter’ er en filmatisering af første bind af Lene Kaaberbøls populære serie og udspiller sig i et et halvrealistisk middelalder fantasy univers med drager, visual effects og masser af action. Filmcentralen har lavet et omfattende undervisningsmateriale til filmen, som kommer ind på fantasygenren, fra bog til film, scenerne, lyddesign og dramaturgi.
Orla Frøsnapper
Gert Fredholms animationsfilm baseret på Ole Lund Kirkegaards anarkistiske klassiker, og meget tæt på forfatterens egen streg, kommer næsten 30 år efter filminstruktørens første bud på en filmatisering af “Lille Virgil og Orla Frøsnapper”. I danskundervisningen er der stof til et bredt spekter af kompetencer: sammenligning af bog/film, mobning, venskab, gruppen versus outsideren – samt ikke mindst tilegnelsen af begrebsapparatet i de filmiske virkemidler.
Valhalla
‘Valhalla’ fra 1986 er en klassiker inden for tegnefilm, og børn i dag elsker stadig at se den. Peter Madsens vidunderlige tegnefilm holder altså endnu og er oplagt at arbejde med i dansk. Særligt, fordi den er blevet aktualiseret med Fenar Ahmads spillefilm ‘Valhalla’ fra 2019. Alinea har samtidig udgivet et interessant forløb til 5.-6. klasse om tilblivelsen fra tegneserie over tegnefilm til spillefilm, som er gratis for alle indtil nytår.
Ørnens øje
Filmen egner sig i høj grad til at se på, hvordan billeder i en film og tekst i en bog har forskellige virkemidler, og hvordan disse anvendes. Romanen ‘Ørnens øje’ er nemlig skrevet på baggrund af filmmanuskriptet, hvorfor film og bog følges ad i en grad, der ellers sjældent er set. Frem til bogens kapitel 12 er indholdet nærmest identisk, herefter har mediet i højere grad været styrende for prioriteringen af indholdet.
Terkel i knibe
Filmen egner sig til undervisningsforløb i faget dansk, hvor fokus fx er på temaer om mobning, venskaber, relationer mellem børn og voksne, brug af ironi og satire eller på gysergenren og gysergenrens virkemidler.
Filmen er inddelt i kapitler, der knytter sig til et undervisningsmateriale udarbejdet til filmen af Det Danske Filminstitut. De enkelte kapitler relaterer sig til emner og spørgsmål, der er redegjort grundigere for i materialet.
Zappa
Zappa er en dansk filmklassiker, hvis omdrejningspunkter er temaer som omsorgsvigt, venskab, ungdom, kærlighed, gruppepres og kriminalitet. F.eks. tegnes der tydelige personportrætter af de tre drenge Sten, Bjørn og Mulle. De er meget forskellige og udvikler sig forskelligt gennem filmen, så der er grundlag for diskussion af deres personlighed og udvikling. De tre drenges forældre fremstilles mere stereotype, men er stadig meget forskellige og derfor også en analyse værd.
Tempelriddernes skat
Filmens anslag starter i Frankrig år 1307, hvor den franske konge forsøger at få fat i tempelriddernes skat. Denne eksotiske, historiske ramme danner baggrund for en spændende nutidsskattejagt på Bornholm, med en flok dristige og snarrådige børn som hovedkarakterer. Det er mere skattejagt end historieformidling, men det er selvfølgelig oplagt at beskæftige sig med middelalderen, pilgrimsrejser til det hellige land og historier om tempelriddernes orden.
Enestående e-bøger til 3.-6. kl.
Her ser du nogle af de mest interessante e-bøger til mellemtrinnet, som du kan låne til din klasse i mitCFU. De nyeste står øverst. Der er dog mange flere i mitCFU!
Til mange e-bøger er der pædagogisk vejledning og overlay med elevspørgsmål. Et overlay er et lag oven på teksten med elevspørgsmål, som vises, når man klikker på markeringerne i teksten. Lån så mange, du vil, når du vil, og slip for bøvlet med at få dem afleveret igen.
Vi anbefaler
Nattevagt - digte for børn
Digte, der indeholder tanker og overvejelser om venskab, kærlighed og længsel, drømme, følelser og fantasier. Samlingen indeholder små poetiske fortællinger med en alvidende fortæller, der stiller spørgsmål til tilværelsen og lader fantasien få frit løb.
Af Synne Lea
Morkels alfabet
Billedbog. Anna finder mystiske sedler på marken. Det er drengen Morkel, der har lagt dem. De to finder sammen og får et helt særligt fællesskab, hvor naturen, fuglene og ordene har stor betydning.
Af Stian Hole
At blive set
Noveller. 33 ultrakorte, illustrerede historier om det moderne børneliv. Siderne er fyldt med historier om børn, der føler sig forkerte, ikke bliver set eller ikke forstår de voksnes skænderier, skrevet så man selv digter med.
Af Bente Haller
De hemmelige youtubere
Letlæst, spændende og tankevækkende roman til mellemtrinnet, der handler om, hvordan det er som tween at leve med et anderledes udseende (stort modermærke i ansigtet) i de sociale mediers tidsalder. Romanen lægger op til at tale om selviscenesættelse, at se anderledes ud, venskabers betydning og mobning i en klasse.
Af Maria Rørbæk
Hader, hader ikke
Billednovellen ‘Hader, hader ikke’ er et nyt format, som kobler novellens korte form og tomme pladser med en kompleks billedside, der udvider tekstens univers. Den skrevne tekst er kort, reflekterende og til tider lyrisk med en perlerække af komplikationer. De surrealistiske illustrationer giver anledning til undring, og eleverne skal kunne rumme, at de ikke giver mening med det sammen.
Af Glen Ringtved
Selfie Simon ft. Rosa
Simon vil have flere følgere på sin YouTube-kanal. Derfor udsætter Rosa og Simon klassekammerater for pranks og lægger dem på YouTube. Klassekammeraterne vil have videoerne taget ned, men Simon og Rosa nægter.
Af Susanne Foldberg
Heksefeber
De første kendte heksebrændinger i Danmark er fra år 1540, og den sidste dømte heks blev brændt på bålet i 1693. Et sted i mellem disse to årstal foregår romanen ‘Heksefeber’. En dyster, alvorlig og gribende, letlæst fortælling, som danner et billede af, hvordan hekseprocesserne i Danmark udspillede sig. Tematikkerne er uvidenhed, intolerance og syndebukmentalitet.
Af Leif Esper Andersen
Skammerens datter
Fantasy. Skammeren kan se ind i mennesker og se deres dårlige samvittighed og onde gerninger. Pigen Dina har arvet denne evne og bliver derfor blandet ind i en bloddryppende sag.
Af Lene Kaaberbøl
Ternet Ninja (1)
Aske har det lidt svært. Han er forfulgt af klassens bølle, Glenn, og hemmeligt forelsket i Jessica og har brug for lidt held. Det kan en ganske særlig fødselsdagsgave fra onkel Stewart måske gøre noget ved.
Af Anders Matthesen
Hungerbarnet
Romanen handler om venskabet mellem den ydmyge tjenestedreng Larus og den antiautoritære stærke pige Tinke – hungerbarnet. De befinder sig begge to på det nederste trin i et samfund i 1800-tallet, som er præget af social ulighed. Larus er vant til at bøje nakken, men Tinke knejser. Hun vil selv forme sin tilværelse, uanset omkostningerne.
Af Cecil Bødker
Zam
En utraditionel zombieroman fortalt fra zombien Zams synsvinkel og med ham som hovedperson. Mange intertekstuelle referencer. H. C. Andersen, Rip, Rap og Rup, Emil fra Lønneberg, som er Zams yndlingsbog og Mark Twains outsider Huckleberry Finn. En politisk samtidsroman om at stå uden for fællesskabet og føle sig forkert og afvist. Fortællingen foregår på flere niveauer. Både på zombie- og menneskeniveau.
Af Jesper Wung-Zung
Elefantstenen
Bapit bor i Thyborøn og ligner ikke de andre. Han kan ikke svømme, og han bliver søsyg, bare han tænker på en fiskekutter. Hans mor kommer fra Thailand, og han har spist for mange nutellamadder, men en dag sker der noget, der ændrer alting.
Af Oliver Zahle
Antboy - tissemyrens bid
‘Antboy – Tissemyrens bid’ er første roman i serien om Pelle, som i kraft af et bid af en tissemyre og fire flasker saftevand udvikler sig til en vaskeægte superhelt og superkammerat. Den pædagogiske vejledning og det tilhørende overlay giver forskellige bud på, hvordan elever på mellemtrinnet kan arbejde med både læsning, fortolkning og fremstilling i forbindelse med ‘Antboy’.
Af Kenneth Bøgh Andersen
Jeg er William
‘Jeg er William’ er en typisk børneroman af Kim Fupz Aakeson. Den er både sjov og alvorlig, og dialogerne er herligt politisk ukorrekte. Karaktererne har rod i virkeligheden, men de er alligevel så karikerede, at det bliver morsomt.
I tilhørende vejledning og overlay er der fokus på personfremstillingen og Fupz’ særlige humor.
Af Kim Fupz Aakeson
Cirklen og andre digte
Tankevækkende og sjove digte, hvor den runde form og indholdet understøtter hinanden på fineste vis. Digtene kan inddrages i danskundervisningen på alle trin, men vejledningen og opgaverne i overlayet er målrettet mellemtrinnet. Der er fokus på de enkelte modaliteters betydning (digt, illustration, oplæsning) og deres multimodale samspil. I overlayet er der sat links ind til forfatterens musikalske oplæsninger af digtene.
Af Thorstein Thomsen
Historien om Ib Madsen
Billedbog. Ib Madsen er en helt almindelig dreng, som altid er glad. Det er i hvert fald det, folk siger. Men da klassen tager til Møns Klint på lejrskole, forsvinder Ib Madsen sporløst. Alle tror, at Ib Madsen er død. Men er han nu også det?
Af Mette E. Neerlin
Thea og chatten
Bogen vil helt sikkert gribe børn på ca. 11-13 år. Den er kort, letlæst og spændende for både piger og drenge, selvom den umiddelbart kan virke som en ‘pigebog’. Den lægger op til, at eleverne forholder sig til, hvad der er hensigtsmæssig adfærd på sociale medier. Den handler om anonyme venskaber og hadebeskeder på sociale medier, venskaber og sociale klassedynamikker, forelskelse, mobning og forældres reaktioner.
Af Trine Bundsgaard
Orla Frø-Snapper
Orla Frø-Snapper, som vist nok en gang kom til at spise en frø, vækker skræk og rædsel. Men nogle gange narrer den kloge den mindre kloge.
Af Ole Lund Kirkegaard
Garmanns gade
Denne tankevækkende billedbog bør alle børn opleve. Illustrator og forfatter Stian Hole har skabt nogle smukke poetiske billeder, og teksten lægger op til refleksion og spændende samtaler. Der er masser af interessante referencer og symboler, som læreren ofte må hjælpe med at udpege og tale om.
Af Stian Hole
Det levende sværd
Fantasy. Pigen Eriann er våbenmester hos Kong Leo, hvis datter er blevet taget til fange af af en drage. Det er Erianns opgave at finde den helt, der kan dræbe dragen, befri prinsessen og få hende og det halve kongerige i belønning.
Af Cecilie Eken
Materialesæt
Se vores liste med materialesæt, som er kasser med samlinger af materialer, fx bøger til læsekurser eller fysiske ting til aktiviteter i dansk på mellemtrinnet.

Animation med Film-X
Film-X animationsværktøj er et lettilgængeligt gratis online stop-motion-animationsværktøj, der simpelt og med enkle midler kan anvendes til at producere stop-motion-animationsfilm.

Molbohistorier
Vi har lavet et materialesæt til emnearbejde med molbohistorier.
Her er bøger med molbohistorier, CD med Flemming Quist, som læser molbohistorier, og opgaveark til udvalgte historier.
Nabosprog
Se nordiske film og tv-udsendelser på mellemtrinnet.