Gå til indhold
Søg

Undersøgelsesmetoder i natur/teknik

Børn er nysgerrige på naturen og naturlige fænomener, og i skolen kan de blive klogere på verden omkring dem ved at bruge undersøgelsesmetoderne Søg-spørg-læs, Observation, Eksperiment, Prøv-dig-frem og Modeller. Du får viden om didaktiske muligheder, der kan udvikle elevernes undersøgelseskompetence, og idéer til, hvordan du kan inddrage kommunikative og matematiske kompetencer i natur/teknologi.

Praktisk information

Dato

Tirsdag den 9. november 2021, kl. 09.00-15.00
Onsdag den 10. november 2021, kl. 09.00-15.00

Tilmeldingsfrist

12/10/2021

Pris

2.400,00 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Børn er nysgerrige på naturen og naturlige fænomener. I skolen skal de lære, hvordan de kan udføre systematiske undersøgelser og blive klogere på verden omkring dem. Eleverne skal desuden lære at formidle data og ny viden med matematiske og sproglige værktøjer.

Kurset tager fat om fagets undersøgelsesmetoder: Søg-spørg-læs, Observation, Eksperiment, Prøv-dig-frem og Modeller. Vi sætter dem ind i didaktiske sammenhænge og undersøger mulighederne for at inddrage kommunikative og matematiske kompetencer, når eleverne skal indsamle, systematisere, analysere og vurdere data.

Vi skal arbejde med læsning og skrivning af forskellige teksttyper samt brug af grafiske fremstillinger i såvel autentiske tekster som elevtekster og ser nærmere på, hvilken betydning værktøjerne kan have for elevernes læring.

Mål
Du får viden om didaktiske muligheder, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, og idéer til, hvordan du inddrager kommunikative og matematiske kompetencer i natur/teknologi.

Målgruppe
Lærere i natur/teknologi i 0.-6. klasse

Underviser
Anette V. Nielsen, pædagogisk konsulent, CFU

Kursusnummer
CFU219045

Anette Nielsen

Naturfag

+45 41 89 70 14

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00