Gå til indhold
Søg

Udvikling af dit klasselokale

Skab undervisning, der mærkes! Oplev, hvordan selv små ændringer i læringsrummet kan løfte motivationen, fællesskabet og fagligheden. Få konkrete greb til at forvandle dit klasselokale til et aktivt, levende læringsmiljø. 

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 10. februar 2027
Kl. 09.00 - 15.00

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

13. januar 2027

Pris

2200,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Indretningen af et klasselokale påvirker elevernes læring langt mere, end man forestiller sig. Alligevel er læringsrummet sjældent et område, man har fået grundig indsigt igennem læreruddannelsen – eller et fokuspunkt i den travle skolehverdag.

Dette kursus giver dig et frisk blik på rummet som en aktiv del af undervisningen og viser, hvor få justeringer der skal til, før elevernes deltagelse, ro, nysgerrighed og samarbejde får nye betingelser.

Du får en introduktion til læringsrummets rolle i undervisningen, koblet med centrale teorier om, hvordan fysiske omgivelser påvirker læring, trivsel og faglig fordybelse. Vi undersøger, hvordan rum kan invitere til bevægelse, dialog, kreativitet eller koncentration – og hvordan læringsrummet kan bruges som en didaktisk ressource på linje med materialer, metoder og klasseledelse.

Kurset er praksisnært og eksperimenterende. Gennem øvelser, små designopgaver og fælles refleksioner får du mulighed for at afprøve idéer, udvikle nye scenarier for din egen undervisning og arbejde hands-on med, hvordan dit læringsrum kan udnyttes smartere og mere fleksibelt.

Du går fra kurset med konkrete værktøjer, strategier og inspiration til at skabe læringsmiljøer, der understøtter både faglighed og relationer – og med lyst til at fortsætte din egen rejse mod mere levende og innovative læringsrum.

Mål

Du får et didaktisk blik for læringsrummets betydning for elevengagement og læring.

Du bliver introduceret til konkrete, lette greb til at skabe dynamiske og fleksible læringsmiljøer.

Du får styrket dine evner til at planlægge undervisning, hvor rummet bruges som aktiv didaktisk ressource.

Målgruppe
Lærere, pædagoger og ressourcepersoner.

Underviser
Bodil Hovaldt Bøjer, Karin Dyrendom

Kursusnummer
CFU-K27014

Karin Dyrendom

+45 41 89 86 63

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00