Gå til indhold
Søg

Syng dig glad – med kor og fællessang

Er der noget bedre end en skole fuld af sang og glæde? Sang i timerne, til morgensang og i børnekoret. På dette kursus får du en gratis bogpakke og masser af inspiration til sange og metoder, som kan få gang i børnenes stemmer og gøre fællessangen og koret fuld af liv og bevægelse. Vi gennemgår et repertoire til hele året, og du får idéer til optræden, morgensang og besøg uden for skolen.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 7. september 2021
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

10/08/2021

Pris

1.200 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Er der noget bedre end en skole fuld af sang og glæde? Sang i timerne, til morgensang og i børnekoret. Kor og fællessang spiller utroligt godt sammen.

På dette kursus får du masser af inspiration til sange og metoder, som kan få gang i børnenes stemmer og gøre fællessangen og koret fuld af liv og bevægelse. Når fællessangen fungerer, får eleverne også lyst til at deltage i skolens kor.

Med i prisen vil du få en bogpakke, og vi vil gennemgå et repertoire til hele året. Du får desuden bud på, hvordan du kan organisere et vellykket kor, idéer til optræden, morgensang, besøg uden for skolen og meget mere.

Vi vil komme rundt om en række koriske teknikker, som krydrer sangene: Svarkor, flydestemmer, rap, talekor, ostinatkor og ikke mindst dans og bevægelse. Alt sammen har et formål: at få sangene til at lyde godt og styrke børnenes sangglæde.

Kurset afholdes af Bjarne List Nissen. Han har blandt andet skrevet sangene Så’n er det, Go’ morgen giraffer og Nu vågner savannen som er blevet sunget til Skolernes Sangdag de sidste par år. Udover at skrive sange har Bjarne arbejdet 14 års som musiklærer og børnekorleder på Utterslev skole. Bjarne var lærernes repræsentant i forbindelse med arbejdet med Forenklede Fælles Mål.

Målgruppe
Musiklærere, pædagoger, korledere

Underviser
Bjarne List Nissen, komponist, sangskriver, korleder, forfatter og musiklærer

Kursusnummer
CFU219006

Annette Bøgh Holtov

Adm. medarbejder

+45 41 89 74 11

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00