Gå til indhold
Søg

Scratch og micro:bit

Vil du gerne lave kreative animationer, spil og programmer med dine elever? Så er det visuelle programmeringssprog Scratch en oplagt mulighed. Scratch rummer en række spændende funktioner, og i samspil med micro:bitten og andre eksterne tilslutninger kan du og dine elever arbejde med sjove, varierede og spændende projekter. Du får her en introduktion og arbejder med praksisrelevante projekter

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 11. januar 2022 Kl. 13.00-16.00
Torsdag d. 27. januar 2022 Kl. 13.00-16.00
Onsdag d. 9. februar 2022 Kl. 13.00-16.00

Tilmeldingsfrist

14/12/2021

Pris

1.800 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Scratch er et visuelt programmeringssprog, udviklet på MIT, der giver børn mulighed for at lave kreative animationer, spil og programmer. Scratch rummer en række spændende funktioner, og i samspil med micro:bitten og andre eksterne tilslutninger kan man arbejde med sjove, varierede og spændende projekter.

Du vil få inspiration til at arbejde undersøgende og eksperimenterende med teknologierne – sammen med dine elever i skolen.

I dette forløb vil du bl.a.:

  • få en grundlæggende introduktion til Scratch og micro:bit
  • arbejde med praksisrelevante projekter
  • undersøge teknologierne og udvikle prototyper

Mellem de tre workshops opfordres du til at afprøve micro:bit og Scratch i din egen undervisning.

Forløbet er ikke rettet mod et specifikt fag, men har i høj grad fokus på tværfaglighed og teknologiforståelse.

Mål
Du får indblik i nogle af de mange muligheder, Scratch og micro:bit giver for at arbejde kreativt og skabende med teknologi i skolen.

Målgruppe
Lærere, pædagoger, it-vejledere og læringsvejledere

Undervisere
Martin Exner og Mads Brink Müller, pædagogiske konsulenter på CFU

Kursusnummer
CFU129017

Mads Brink Müller

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 73 73

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00