Gå til indhold
Søg

Rum, læringsmiljø og kreativ indretning

Står I over for at skulle arbejde med udvikling af læringsrum på jeres skole? Måske et nyt PLC koblet med et makerspace, måske en retænkning af hele skolen eller nye møbler til en enkelt afdeling på skolen? Denne workshop afholdes i CFU’s Future Classroom Lab, hvor du gennem oplæg, aktiviteter og samtaler på tværs bliver inspireret til udvikling af jeres fremtidige læringsrum.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 13. september 2022
Tirsdag d. 4. oktober 2022
- begge dage kl. 14.00-17.00

Tilmeldingsfrist

16/08/2022

Pris

2.200 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Står I over for at skulle arbejde med udvikling af læringsrum på jeres skole? Måske et nyt PLC koblet med et makerspace, måske en retænkning af hele skolen eller nye møbler til en enkelt afdeling på skolen?

Inden I køber en masse nye møbler eller vælter vægge, er det godt at få stoppet op og få overvejet, hvad ændringen af de fysiske rammer vil betyde for den pædagogisk praksis. Hvem skal være i rummet, og hvem skal lære i rummet? Hvilke aktiviteter skal der foregå i rummet, og hvilke materialer skal så være tilgængelige? Hvordan designes rummet i forhold til lys, lyd og luft, så både elever og lærere får et godt være- og læremiljø? 

 Det og mange andre ting tager vi fat på på vores fælles inspirationsworkshop i Future Classroom lab. 

Workshoppen foregår i en vekselvirkning mellem inspirationsoplæg og konkrete aktiviteter, der kan inspirere til den videre proces på din egen skole, og du vil blive faciliteret gennem en række refleksionsprocesser om udvikling af læringsmiljøer; herunder nyindretning af fysiske rum på skolen og samspil mellem rum, teknologi og læring på skolen. 

 Workshoppen foregår over to eftermiddage, og du skal foretage nogle enkle feltstudier af rum og læringsmiljø på egen skole mellem de to gange.

Målgruppe
Lærere, pædagoger og vejledere

Undervisere
Lonnie Sørensen, Jette Aabo Frydendahl, Karen Mikkelsen, pædagogiske konsulenter på CFU

Kursusnummer
CFU229053

Lonnie Sørensen

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 71 57

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00