Gå til indhold
Søg

Problem posing – løs og opstil problemer

Det er nærliggende at starte træningsprogrammet, når planen bliver forstyrret af virkeligheden. Kom og træn ’problem posing’ - at formulere problemer - og bliv bedre til at skabe undersøgende aktiviteter i din daglige undervisning. Du får inspiration til forskellige typer af undersøgende aktiviteter, og vi vil se nærmere på, hvad problem posing betyder for elevernes læring og matematikundervisningen.

Praktisk information

Dato

Mandag d. 8. november 2021
kl. 09.00 - 15.00
Mandag d. 22. november 2021
kl. 13.00 - 16.00

Tilmeldingsfrist

11/10/2021

Pris

1.400 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Det er nærliggende at tænde træningsprogrammet, når planen bliver forstyrret af virkeligheden. Kom og træn ’problem posing’ – at formulere problemer – og bliv bedre til at skabe undersøgende aktiviteter i din daglige undervisning. Du får inspiration til forskellige typer af undersøgende aktiviteter, og vi vil gå dybere ned i, hvad problem posing og solving betyder for elevernes læring og matematikundervisningen.

Eleverne fokuserer ofte kun på facit. Vi vil arbejde med opgaver, der lægger op til, at der er flere veje til ét eller flere løsningsforslag, og som giver mulighed for at dyrke processen og fordybelsen.

Hvordan kan du ændre opgaverne, så de bliver til problemer? Kan problemer findes i hverdagens matematik? Hvad kræver det at arbejde problemløsende? Hvordan bliver du en god ’problem poser’? Disse spørgsmål vil vi tage op undervejs, og du får en ’opgavebank’ med, som du kan anvende i din undervisning og sammen med kolleger.

Mellem de to kursusgange får du lejlighed til at afprøve problemer, og du får efterfølgende feedback på både din og dine elevers problem posing og solving.

Mål:

  • Du bliver trænet i at skabe undersøgende aktiviteter i din daglige undervisning
  • Du får redskaber til at arbejde både som problemløser og problemstiller (problem poser)

Målgruppe
Matematiklærere

Underviser
Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent på CFU, KP

Kursusnummer
CFU219027

Kirsten Søs Spahn

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 74 38

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00