Gå til indhold
Søg

Lys og Mørke

I samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste Bornholm udbydes dette kursus, som via lyskunst, billedkunst, salmetekst og melodier vil inspirere deltagerne til et tværfagligt undervisningsforløb omkring temaet ’Lys og mørke’.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 24. august 2021
Kl. 13.00 - 16.00

Tilmeldingsfrist

30/06/2021

Pris

795,00 kr.
Gratis under abonnement

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Ved dette kursus, som holdes på Kunstmuseet, har vi fokus på temaet ’Lys og Mørke’ og vil gennem foredrag og eksempler give ideer og udtryk til, hvordan det samme tema kan formidles i forskellige fag. Kurset har direkte relevans for lærere, som er tilmeldt salmesangsprojektet ’Lys og mørke’, men kan med fordel også bruges af lærere, som ønsker impulser til at arbejde tværfagligt med et bestemt tema.
Tine Nygaard, kunstfaglig ansvarlig på Kunstmuseet, har i sit foredrag fokus på lyset i kunsten, både det stedsspecifikke, bornholmske lys og det at bruge lys som materiale i kunstværker. Bornholms Kunstmuseum forbereder åbningen af et Museum for lys. På kursusdagen inviteres deltagerne blandt andet til at gå på opdagelse i museets særudstilling med værker af lyskunstner Hans E. Madsen. Vi kommer også til at opleve og diskutere nogle af de klassiske bornholmermaleres værker.
Pernille Bolø, sognepræst i Svaneke kirke, vil i sit foredrag komme med betragtninger og overvejelser omkring temaet ’Lys og mørke’ med afsæt i fem udvalgte salmer. Til sidst i kurset vil Anders Forsberg Svendsen, organist i Sct. Nikolaj kirke, give nogle musikalske input for at illustrere, hvordan ’Lys og mørke’-tematikken også bliver brugt i melodierne, hvor dur og mol gensidigt udfordrer hinanden og skaber en musikalsk tolkning af det samme tema.

Mål
At deltagerne får ideer til at behandle et bestemt tema, her ’Lys og mørke’, for at give eksempler på, hvordan det kan formidles forskelligt alt efter, hvilken stilart temaet udtrykkes i.

Målgruppe
Lærere, der underviser i fagene dansk, kristendomskundskab, musik og billedkunst på mellemtrinnet.

Underviser
Tine Nygaard, kunstfaglig leder

Kursusnummer
219424

Pia Lotte Olsen

Adm. medarbejder

+45 41 89 73 50

Anette Møller Thiesen

Adm. medarbejder

+45 41 89 73 51

Coronainformation

CFU Bornholm afholder sine kurser med god afstand i undervisningslokalerne og håndsprit.

For at få adgang til Campus Bornholm og dermed til CFU’s kurser skal man have en negativ COVID-19 test, der er under 72 timer gammel. Det gælder også, selv om man er vaccineret. Testen tjekkes ved adgang til kursuslokalet og ved stikprøver.

Det er muligt at få lavet en hurtigtest på Campus Bornholm mellem 7-18. Alle skal bære mundbind eller visir på gang- og fællesarealer.
Al forplejning leveres i undervisningslokalerne, så køen i kantinen undgås.

Covid-19 har indflydelse på alles privat- og arbejdsliv, men mange aktiviteter kan heldigvis gennemføres – når blot vi har fokus på myndighedernes retningslinjer. Såfremt anbefalingerne fra myndighederne ændres og får betydning for Center for Undervisningsmidlers tilbud, vil vi give direkte besked til alle involverede.

CFU-kursusadministration

cfub@kp.dk
4189 9140

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00