Kristendommens historie i dybden og bredden
I samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste udbydes dette kursus, som vil give deltagerne en solid baggrundsviden om kristendommens udbredelse og samtidig inspirere til et undervisningsforløb i fagene kristendomskundskab og historie ud fra både et lokalt og et globalt perspektiv.
OBS: Arrangementet har været afholdt.
Praktisk information
Dato
Onsdag d. 9. februar 2022Kl. 13.00 - 16.00
Tilmeldingsfrist
30/06/2021
Pris
795,00 kr.
Gratis under abonnement
Kursusbeskrivelse
På baggrund af materialet til undervisningsprojektet ’Kristendommens historie’ vil kurset give en både dybere og bredere forståelse for denne historie. Der vil blive gået i dybden med forståelsen af kristendommens udvikling i forhold til det samfundsmæssige, kulturelle og religiøse miljø, hvor der altid har fundet en gensidig påvirkning sted, og der vil blive set på de mere grundlæggende mekanismer, f.eks. når det gælder 1800-tallets vækkelser i Danmark. Samtidig vil historien blive set i et bredere, globalt perspektiv, hvor der især vil blive fokuseret på kristendommens historie i de dele af verden, hvor mange af de ikke-vestlige indvandrere til Danmark kommer fra.
Hvor det er relevant, vil temaerne blive relateret specielt til udviklingen på Bornholm. Der vil være dialog med udvikling af konkrete ideer til undervisningen.
Mål
At deltagerne får en dybere forståelse, samt konkret viden og inspiration til undervisning i kristendommens historie.
Målgruppe
Lærere, der underviser i kristendomskundskab/religion og historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt andre religionshistorisk interesserede.
Underviser
Finn Aa. Rønne, professor, dr.theol.
Kursusnummer
129416
Coronainformation
KP’s campusser er helt åbne for fysisk undervisning, eksamener og gruppearbejde. Der er ikke bestemte krav til at komme ind på campus, men vi skal stadig passe på hinanden.
Vi kan stadig forebygge smitte ved at overholde Sundhedsstyrelsens råd:
- Vi bliver hjemme, hvis vi er syge
- Vi holder afstand til hinanden
- Vi vasker hænder eller bruger håndsprit ofte
Bemærk, at der er tale om anbefalinger baseret på Sundhedsstyrelsens generelle råd.
CFU-kursusadministration
cfub@kp.dk
4189 9140
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00