Gå til indhold
Søg

Kommunikation og coaching – værktøjer til trivsel og arbejdsglæde

Ønsker du at blive bedre til at kommunikere og dermed opleve mærkbare forbedringer i dine relationer? På kurset gennemgår vi bl.a. typiske faldgruber, forebyggelse af misforståelser, coachingmetoder, aktiv lytning og feedback, og du bliver med konkrete, gennemprøvede kommunikationsværktøjer i stand til at tilrettelægge og gennemføre aktiviteter både personligt og i arbejdssammenhænge.

Praktisk information

Dato

Onsdag den 25. august 2021, kl. 09.00-14.00
Torsdag den 26. august 2021, kl. 09.00-14.00
Onsdag den 22. september 2021, kl. 10.00-12.00

Tilmeldingsfrist

02/08/2021

Pris

3.900,00 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Ønsker du at blive bedre til at formidle klare og konkrete budskaber, at blive mere bevidst om din kommunikationsstil eller at lære at sige mere/mindre i forskellige sammenhænge? På dette kursus kan du lære af den nyeste forskning inden for kommunikation og opleve mærkbare forbedringer i din kommunikation og dine relationer.

Du lærer bl.a.:

  • at sikre dig, at du kommunikerer optimalt i en given situation – herunder typiske faldgruber og opmærksomhedspunkter
  • at bruge coachingmetoder, som fremmer god kommunikation
  • at kommunikere med mennesker, der er forskellige fra dig – herunder at forebygge misforståelser allerede i starten af en samtale, så forskellighederne bliver brugt som et aktiv i stedet for det modsatte
  • at bruge aktiv lytning og feedback

Kurset er bygget op om øvelser, test og refleksioner, der sikrer, at dit udbytte kan bruges med det samme, når du kommer hjem. Al teori vil blive knyttet til konkret arbejde, så der opstår en vekselvirkning mellem teori, øvelser og opsamling.

Kurset løber over to dage (9-14), så du har mulighed for at afprøve værktøjerne i dit team mellem kursusdagene. Ca. en måned senere afholdes et opfølgende webmøde af 2 timers varighed.

Mål
Du får konkrete, gennemprøvede kommunikationsværktøjer, der forbedrer din kommunikation. Du bliver i stand til at tilrettelægge og gennemføre aktiviteter både personligt og i arbejdssammenhæng.

Målgruppe
Lærere, pædagoger og ledere

Underviser
Inga Coello arbejder med både danske og udenlandske organisationer med at forbedre kommunikation og skabe større trivsel og glæde på arbejdet. Inga er master i positiv psykologi, cand.pæd. i dansk sprog og formidling, kandidat i anvendt psykologi samt certificeret coach og teamcoach.

Kursusnummer
CFU219051

Aase Wodstrup Jensen

Leder af CFU, Læringsteknologi

+45 41 89 73 84

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00