Gå til indhold
Søg

Judo – verdens ottendestørste idrætsgren!

Det kan være en udfordring at fastholde de ældre elevers interesse for idræt, især når vi arbejder med emner som kropsbevidsthed. Judo betyder ”den milde vej” og egner sig til skolebrug, fordi den appellerer til begge køn og alle aldre, og fordi kampsportens farlige elementer er fjernet. Vi gennemgår et helt forløb, og du får en udførlig beskrivelse af det med hjem til direkte brug i din undervisning.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 17. november 2021
Kl. 13.00 - 16.00

Tilmeldingsfrist

15/10/2021

Pris

600 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Få fart på dine mellemtrins- eller udskolingselever med judo, som er verdens ottendestørste idrætsgren.

Det kan være en udfordring at fastholde alle elevers interesse for bevægelse, men vigtigheden af balance og kropskendskab bliver ikke mindre, selvom lysten til fysisk aktivitet ofte er svær at spore hos de ældre elever. De stillesiddende aktiviteter fylder meget i mange elevers hverdag, så en anderledes tilgang til bevægelse kan måske tænde nogle af de elever, som ikke har så højt et aktivitetsniveau til hverdag.

Judo betyder ”den milde vej” og egner sig fortrinligt til skolebrug, fordi sporten appellerer til begge køn og alle aldre, og fordi kampsportens farlige elementer er fjernet.

Vi varmer op med kamplege, går over i gulvkampens vende- og fastholdelsesteknikker og slutter af med et par kast, hvor sikkerheden prioriteres højt. Der bliver tid til refleksion, og du får en udførlig beskrivelse af forløbet (med tekst og illustrationer) med hjem, så du har et godt afsæt for efterfølgende at gennemføre det i din idrætsundervisning.

Mål:
Du bliver indført i judoens basisdiscipliner, og bliver klædt på, så du efterfølgende kan gennemføre et 4-6 ugers judoforløb i din idrætsundervisning.

Målgruppe
Idrætslærere og pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen

Underviser
Peter Christiansen, rejsejournalist og judotræner med A-licens

Kursusnummer
CFU219022

Kirsten Søs Spahn

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 74 38

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00