Gå til indhold
Søg

Judo i indskolingen

Balance og kropsbevidsthed betyder meget for elevernes fysiske udvikling. Judo betyder ”den milde vej” og egner sig fortrinligt som lege- og bevægelsesaktivitet i indskolingen, fordi den appellerer til begge køn og alle aldre, og fordi kampsportens farlige elementer er fjernet. Vi gennemgår et helt forløb, og du får en udførlig beskrivelse af det med hjem til direkte brug i din undervisning.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 16. november 2021
Kl. 13.00 - 16.00

Tilmeldingsfrist

15/10/2021

Pris

600 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Har du lyst til at prøve noget helt nyt og udfordre dig selv og dine elever i idrætsundervisningen? Så har du muligheden med JUDO for indskolingen

Balance og kropsbevidsthed betyder meget for elevernes fysiske udvikling, og det er derfor meget vigtigt, at idrætsundervisningen også er alsidig på dette punkt. Judo betyder ”den milde vej” og egner sig fortrinligt som lege- og bevægelsesaktivitet i indskolingen, fordi den appellerer til begge køn og alle aldre, og fordi kampsportens farlige elementer er fjernet.

Vi varmer op med kamplege, går over i gulvkampens vende- og fastholdelsesteknikker og slutter af med et par kast. Vi gennemgår et helt forløb, hvor den røde tråd er en legende tilgang samt en høj grad af sikkerhed. Der vil være tid til refleksion, og du får en udførlig beskrivelse af forløbet (med tekst og illustrationer) med hjem, så du har et godt afsæt for efterfølgende at gennemføre det i din idrætsundervisning.

Mål:
Du indføres i judoens basisdiscipliner og bliver klædt på, så du efterfølgende kan gennemføre et 4-6 ugers judoforløb som bevægelses- og idrætsaktivitet.

Målgruppe
Idrætslærere og pædagoger i 0.-3. klasse

Underviser
Peter Christiansen, rejsejournalist og judotræner med A-licens

Kursusnummer
CFU219021

Kirsten Søs Spahn

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 74 38

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00