Gå til indhold
Søg

Inkluderende læringsmiljøer for alle børn

Få inspiration til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer gennem indretning af klasselokalet med udgangspunkt i Universel Design for Læring (UDL) og kreative, skabende tilgange til læring.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 23.09.2026 -
Tirsdag d. 15.12.2026

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

26. august 2026

Pris

2075,00 kr.

Tilmeld

Kursusbeskrivelse

Hvordan skaber vi læringsmiljøer, hvor alle elever kan deltage, trives og lære?

Kom og bliv inspireret til at indrette dit klasselokale til en mere inkluderende praksis med afsæt i Universel Design for Læring (UDL) og kreativ skabende tilgange til læring. På kurset arbejder du med konkrete materialer og genstande, der er let tilgængelige, og som kan inspirere til at arbejde på flere måder med undervisningens indhold, og som appellerer til alle sanser og skaber deltagelsesmuligheder for flere.

Gennem hands-on workshops, refleksion og afprøvninger i egen praksis mellem kursusgangene får du kompetencer i at:
– planlægge undervisning ud fra UDL-principper
– skabe kreative inkluderende og kreative læringsmiljøer
– arbejde med elevinvolvering og engagement.

Kurset kombinerer teori, praksis og videndeling – så alle går fra kurset med nye ideer og værktøjer til at udvikle egen praksis. Det forventes, at du laver små hacks i din egen undervisning mellem kursusgangene – til fælles refleksion og videreudvikling.

Mål

Efter kurset kan du:
– tilrettelægge undervisningsforløb med UDL-principper, der tilbyder flere måder at tilgå, udtrykke og engagere sig i læring på.
– indrette og anvende læringsrum og materialer til at skabe inkluderende og kreative læringsmiljøer.
– arbejde med sanselige, æstetiske og praksisfaglige tilgange, der fremmer deltagelse og motivation for alle.

Målgruppe
Lærere, pædagoger og ressourcepersoner

Underviser
Karin Dyrendom

Kursusnummer
CFU-K26054

Karin Dyrendom

+45 41 89 86 63

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00