Gå til indhold
Søg

Hvordan udfordrer du dine dygtige elever i matematik?

Elever med særlige forudsætninger i matematik har brug for andet end blot mere teori. Men hvordan udfordrer du dem så? Vi arbejder med opgaver, der har fokus på problemløsning, og som kræver en eksperimenterende tilgang. Vi ser på lukkede opgaver, hvor man skal se systemer, opstille hypoteser osv., men også på mere åbne opgaver, hvor eleverne skal løse virkelige problemer.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 18. januar 2022
kl. 13.00 - 16.00
Torsdag d. 10. marts 2022
kl. 13.00 - 16.00

Tilmeldingsfrist

14/12/2021

Pris

1.150 kr. inkl. forplejning

Kursusbeskrivelse

Mange dygtige elever er langt foran resten af klassen i deres forståelse af matematik. Hvordan udfordrer du de elever uden blot at give dem mere teori eller ’mere af det samme’?

Vi ser både på lukkede opgaver, hvor eleverne skal se systemer, opstille hypoteser osv., og på mere åbne opgaver, hvor de skal løse virkelige problemer.

På første kursusdag vil du opleve mange eksempler på opgaver, der kræver, at eleven har en eksperimenterende tilgang og udforsker problemstillinger. Vi ser på, hvordan man udvælger lukkede opgaver, der lægger op til, at eleverne selv skal prøve sig frem, se systemer, opstille hypoteser og argumentere for dem. Vi ser også på åbne opgaver, der er sådan konstrueret, at eleverne løser et virkeligt problem, bliver udfordret matematisk, og har mulighed for selv at opbygge et løsningsforslag – samtidig med at der er klare rammer.

Mellem de to kursusdage har du mulighed for at afprøve nogle af opgaverne i undervisningen, og på anden kursusdag har vi fokus på, hvordan man udvikler opgaver, og hvor der er inspiration at hente.

Mål:
Du bliver klædt på til at udfordre de dygtige elever med opgaver, der har fokus på problemløsning, og som kræver en eksperimenterende tilgang.

Målgruppe
Matematiklærere i 7.-9. klasse

Underviser
Kirsten Rosenkilde, gymnasielærer og arrangør af Georg Mohr-Konkurrencen og Kænguruen

Kursusnummer
CFU129014

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
41 89 91 13

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00