Gå til indhold
Søg

Google Translate-freie Zone – eigene Texte schreiben

Hvordan kan du arbejde med den skriftlige dimension med afsæt i elevernes styrker og svagheder, og hvordan kan du rammesætte undervisningen, så eleverne både bruger hinandens og din feedback? Vi ser på typer af skriftligt arbejde, hvor eleverne tilegner sig viden om sprogets opbygning og bliver kompetente digitale tekstskrivere.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 25. august 2021
Kl. 09.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

22/06/2021

Pris

1.050 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Er du frustreret over at bruge tid på at rette skriftlige afleveringer, som ikke viser noget om elevernes styrker og svagheder og ej heller fremmer deres læring? Bruger du nogle gange tid på at undersøge, om der er brugt Google Translate, i stedet for at give feedback på selve opgaven?

Vi ser på typer af skriftligt arbejde i hverdagen og på processer og opgaver, hvor der er lagt vægt på, at eleverne tilegner sig viden om fremmedsprogets opbygning, bliver kompetente digitale tekstskrivere og samtidig opøver sprog og terminologi om grammatiske emner. Vi ser også på integration af opgaver, som har fokus på, at eleverne udvikler ordforråd, så de aktivt får trænet/automatiseret grammatiske strukturer og vendinger til brug i deres skriftlige afleveringer.

Workshoppen veksler mellem oplæg og praksiseksempler, hvor du som kursusdeltager medvirker aktivt. Du vil gå hjem med en masse øvelser og idéer til at støtte elevernes skriveprocesser, som du kan bruge allerede næste dag og de næste mange tysktimer.

Mål
Du får indblik i, hvordan eleverne tilegner sig fremmedsproget, får idéer til udvikling af ordforråd og bliver bekendt med rettestrategier og feedbackmuligheder.

Målgruppe
Tysklærere i 7.-10. klasse

Underviser
Mathilde Nygaard Beck, lærebogsforfatter og cand.mag. i tysk

Kursusnummer
CFU219001

 

Christina Hellensberg

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 74 08

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00