Gå til indhold
Søg

Gå på opdagelse i den nye micro:bit

Med den nye micro:bit fra 2020 følger en række opdateringer og forbedringer, som blandt andet gør det meget lettere at arbejde med lyd gennem en indbygget mikrofon og højttaler. Derudover er der kommet nye interaktionsmuligheder, idet logoet er blevet berøringsfølsomt. På dette kursus vil vi arbejde eksperimenterende med at skabe digitale artefakter med den nye micro:bit.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 30. september 2021 Kl. 13.00-16.00
Onsdag d. 13. oktober 2021 Kl. 13.00-16.00
Tirsdag d. 26. oktober 2021 Kl. 13.00-16.00

Tilmeldingsfrist

02/09/2021

Pris

1.800 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig

Kursusbeskrivelse

Micro:bitten er en programmerbar micro-controller, der kan bruges i mange fag og giver mulighed for, at eleverne kan lave teknologiske konstruktioner til at løse udfordringer eller opsamle data. Micro:bitten er også velegnet til at arbejde med innovation i undervisningen.

Vi dykker ned i mulighederne med den nye micro:bit og udvikler kreative projekter – både med micro:bitten alene og ved at tilslutte eksterne enheder til den. Vi skal bl.a. arbejde med dataopsamling, kommunikation, lyd- og berøringssensorer og andre tilslutninger.

I løbet af de tre workshops vil du få den nyeste viden om micro:bit og skabe erfaringer med både den nye og den originale. Vi stiller skarpt på, hvordan de to adskiller sig fra hinanden, og hvordan man kan arbejde med dem begge i samme læringsmiljø.

  • På første workshop kigger vi på micro:bittens nye input- og outputmuligheder: lyd- og berøringssensorer.
  • På anden workshop vil vi arbejde med dataopsamling, kommunikation og tilslutning af eksterne enheder.
  • På tredje workshop vil vi arbejde med, hvordan micro:bitten kan indgå i udviklingen af løsninger på reelle problemstillinger i undervisningen.

Der er lagt op til, at du arbejder med micro:bitten i din undervisning mellem de tre gange. Forløbet er ikke rettet mod et specifikt fag, men har i høj grad fokus på tværfaglighed og teknologiforståelse.

Mål
Du får viden om og indblik i micro:bittens grundlæggende funktioner og får afprøvet de muligheder, den nye micro:bit giver.

Målgruppe
Lærere, pædagoger, it-vejledere og læringsvejledere

Undervisere
Martin Exner og Malte von Sehested, pædagogiske konsulenter på CFU

Kursusnummer
CFU219057

Martin Exner

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 72 82

Coronainformation

14. juni 2021

Fra 14. juni er kravet om mundbind ophævet, og det samme gælder kravet om at holde 1-2 meters afstand på campus.

Du skal fortsat have gyldigt Coronapas, når du skal ind på campus, og det bliver tjekket ved stikprøvekontrol. Der kan være lidt kø ved stikprøvekontrollen ifm. indgangen på professionshøjskolen. Du kan derfor med fordel downloade dit testsvar/have dit print af testsvar klar, inden du møder op.

Det er vigtigt, vi tager hensyn til hinanden, og at vi alle følger de almindelige regler for at forebygge smitte, dvs. vask hænder, sprit af, hold afstand osv. Hold også øje med skilte, og følg anvisninger om brug af trapper, elevatorer o.l.

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00