Fagfornyelse i dansk – Tendenser, didaktik og deltagelse
Få et indblik i fagfornyelsens tendenser og de centrale ændringer i fagplanen, og bliv klogere på hvad der kommer til at fylde i det fornyede, mere engagerende og alsidige danskfag.
OBS: Arrangementet har været afholdt.
Praktisk information
Dato
Mandag d. 23. marts 2026Kl. 13.00 - 16.00
Sted
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfristen er overskredet
Pris
695,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Gratis under abonnement.
Fagplanen skal vise veje til et vedkommende og engagerende danskfag, der er alsidigt og sammenhængende og som på en og samme tid kan inspirere den erfarne lærer og stilladsere den nyuddannede lærer didaktisk.
På kurset ridser vi tendenserne for fagfornyelsen i dansk op og vi dykker ned i de centrale tanker bag fornyelsen og slankningen af fagplanen og undersøger, hvad der kommer til at fylde i danskfaget. Vi kommer omkring tankerne bag den didaktiske treklang for elevernes dannelse – engagement, kundskaber og myndighed – og vi folder de overordnede didaktiske principper ud, der sigter mod en mere praksisorienteret og virkelighedsnær undervisning, hvor eleverne inddrages og har medbestemmelse og som inviterer eleverne til faglig fordybelse.
Kurset veksler mellem oplæg og workshop, der aktiverer deltagerne gennem drøftelser og refleksioner over egen praksis i relation til det mere engagerende danskfag. Deltagerne vil forholde sig didaktisk til, hvordan de tilrettelægger deres danskundervisning i overensstemmelse med fagplanens vægt på skabende og producerende undervisning med deltagelsesmuligheder for alle elever.
På kurset får du indsigt i tendenserne i fagfornyelsen indenfor danskfaget, og du får perspektiver på hvilke didaktiske principper, der bliver centrale. Du får indblik i og reflekterer over, hvad der kan bidrage til en skabende og producerende undervisning med deltagelsesmuligheder for alle elever.
Praktiske informationerParkering på parkeringspladsen ved Minervavej er forbeholdt ansatte og gæster med parkeringstilladelse. Der henvises i stedet til parkering på parkeringspladsen ved Rønnehallen
Af hensyn til skolens naboer må der IKKE parkeres på de omkringliggende veje, private indkørselsveje og parkeringslommer omkring Campus.
Alle cykler skal enten parkeres i cykelkælderen eller i cykelparkeringen ved cykelstien. Cykler parkeret uden for cykelparkeringsområdet fjernes uden ansvar.
Målgruppe
Undervisere i dansk 4.-9. klasse
Underviser
Leena Bækdal Jensen
Kursusnummer
CFU-B26014