Gå til indhold
Søg

Faciliteret gaming – Minecraft Education Edition i samarbejde med Astralis Nexus

Minecraft har et kæmpe læringspotentiale. Hvordan kommer du i gang med at udnytte Minecrafts mange muligheder i skole og fritidstilbud? På dette kursus tager vi en rejse gennem Minecraft-verdenen: Vi starter med de helt basale funktioner og ender med en grundlæggende forståelse af, hvilke undervisningsværktøjer der findes i Minecraft, samt hvordan spillet kan anvendes i skole og fritidstilbud.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 8.11.2023 -
Onsdag d. 29.11.2023

Sted

København
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Vis adresse i Google Maps

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er overskredet

Pris

2875,00 kr.

Kursusbeskrivelse

Mange børn træder deres første digitale skridt i Minecraft. Derfor ligger det lige til højrebenet også at udnytte værktøjets læringspotentiale i skole og fritidstilbud.

På dette kursus tager vi en rejse gennem Minecraft-verdenen: Vi starter med de helt basale funktioner og ender med en grundlæggende forståelse af, hvilke undervisningsværktøjer der findes i Minecraft, samt hvordan spillet kan anvendes i skole og fritidstilbud. Vi skal arbejde med alt fra problemløsning, leg, trivsel og kommunikation, til fagelementer fra skolen samt kodning.

Kurset vil foregå over 4 eftermiddage á 3 timer.

Dag 1: Introduktion til Minecraft, forventningsafstemning,
teori og de første øvelser.

Dag 2: In-game-øvelser, erfaringer og eksempler på undervisningsaktiviteter.

Dag 3: Læringsmål og tilrettelæggelse af undervisning samt aktiviteter i egen praksis.

Dag 4: Forberedelse og undervisning kursisterne imellem.

Det er ikke et krav, at du er bekendt med Minecraft på forhånd – tværtimod. Vi arbejder ud fra en helt basal introduktion, så alle har mulighed for at blive klogere på det digitale værktøj. Ønsket er, at alle går derfra med både værktøjer, tiltro og mod på at kaste sig ud i Minecraft, samt et konkret forløb til brug i egen praksis.

Mål

Du får en introduktion til Minecraft Education Edition samt værktøjer og konkrete praksiseksempler til brug i egen praksis.

Målgruppe
Lærere og pædagoger i skole og fritidstilbud, vejledere og ressourcepersoner

Underviser
Asger Ravn Nissen, Jakob Damgaard Laursen

Kursusnummer
CFU-K23071

Jakob Damgaard Laursen

+45 41 89 83 50

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
4189 9113

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00