Gå til indhold
Søg

Den gode skrive- og læseundervisning i indskolingen

Hvordan kan vi tilbyde en engagerende og anerkendende skrive-læse-undervisning, så alle elever oplever succes og udfordringer, når vi samtidig skal favne de yngste elevers meget forskellige forudsætninger? Vi arbejder med en danskundervisning, der bygger på et højt fagligt niveau, hvor de basale færdigheder i skrivning og læsning prioriteres, og hvor oplevelse, kommunikation og refleksion vægtes højt.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Tirsdag den 20-09-2022, kl.9-15
Onsdag den 21-09-2022, kl.9-15

Tilmeldingsfrist

23/08/2022

Pris

2.150,00 kr. inkl. forplejning

Kursusbeskrivelse

Hvordan kan vi tilbyde en engagerende og anerkendende skrive-læseundervisning, så alle elever oplever succes og udfordringer, når vi samtidig skal favne de yngste elevers meget forskellige forudsætninger?

På dette kursus arbejder vi med en danskundervisning, der bygger på et højt fagligt niveau, hvor de basale færdigheder i skrivning og læsning prioriteres, samtidig med at oplevelse, kommunikation og refleksion vægtes højt. Undervisningen vil styrke elevernes basale kompetencer i at læse og skrive, i at fortolke og i at kommunikere i tale, skrift, lyd og billeder.

På kursus kobles praksis med nyere forskning og teori, så du får redskaber og ideer til at omsætte viden og erfaring til en effektiv og også anerkendende og engagerende danskundervisning. Alle elever skal have udfordringer og også mulighed for succes, så undervisningsdifferentiering vil være et centralt omdrejningspunkt på kurset.

Vi vil skabe en oplevelsesrig danskundervisning med et varieret tekstvalg. Der vil være fokus på elevernes spirende refleksion og på, hvordan de udtrykker sig multimodalt – både analogt og digitalt.

Temaer:

  • Skrivepædagogik, sprog- og genrearbejde
  • Læsning – afkodning, læsestrategier og læseforståelse
  • Motiverende og engagerende litteraturarbejde
  • Det fælles og det individuelle – organisering og samarbejde
  • Feedback og evaluering

Kursusformen vil veksle mellem oplæg, debat og små øvelser.

Mål
Du får viden og ideer til at gennemføre en differentieret danskundervisning, der bygger på et højt fagligt niveau, anerkendelse og engagement.

Målgruppe
Dansklærere i indskolingen

Underviser
Lena Bülow-Olsen, pædagogisk konsulent og læremiddelforfatter

Kursusnummer
CFU 229027

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
41 89 91 13

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00