Gå til indhold
Søg

Dansklærerens dag – 1.-5. klasse – glæde, begejstring og tosserier

Vi præsenterer fælles oplæg om formiddagen. Eftermiddagens temagrupper byder på oplæg om stationsundervisning, læselyst, mundtlighed, lydfortællinger og et møde med børnebogsforfatteren Ane Bjørn.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 25. april 2023
Kl. 09.00 - 16.00

Tilmeldingsfrist

28/03/2023

Pris

1.400 kr. inkl. forplejning

Program for Dansklærerens Dag

Tidsplan
08:30 Tjek ind og morgenmad                       
09:00 Velkomst
09:05 Den skrivetossede skole v. Lis Pøhler
10.00 Skab litteraturglæde v. Kenneth Jakobsen Bøye
11.00 Formiddagskaffe
11.20 Nyt fra CFU
11:30 Sprogbegejstring v. Marianne Iben Hansen
12:30 Frokost
13:30 Temagruppe 1 (1. runde)
14:35 kaffe og kage
14:55 Temagruppe 2 (2. runde)

Fælles oplæg om formiddagen

Den skrivetossede skole v. Lis Pøhler, læsekonsulent
Undervisning i skrivning er et af de allernemmeste fagområder at differentiere på, for alle elever kan bruge det samme oplæg til skriveaktiviteten. Kvaliteten af besvarelserne bliver meget uens – i form, kvalitet og indhold, så det må man forholde sig til, når der skal gives feedback til eleven. I de yngste klasser er det læreren, som giver feedback, men allerede på mellemtrinnet kan eleverne lære at give konstruktiv feedback til hinandens tekster.

Skab litteraturglæde v. Kenneth Jakobsen Bøye, lærebogsforfatter
Elever skal bruge deres sanser, når de læser og arbejder med litteratur. Litteraturundervisningens fornemmeste opgave er at give eleverne litteraturglæde, men også mod og viden til at forholde sig fagligt til litteraturen og møde både det kendte og det fremmede. Det kræver, at eleverne forholder sig personligt, sanseligt og undersøgende til de tekster, de læser.

Sprogbegejstring v. Marianne Iben Hansen, børnebogsforfatter
Sproget er et tag-selv-bord af muligheder! Hvordan giver vi børnene lyst til at tage for sig af retterne? Rim og remser lægger op til, at vi smager på ordene, råber dem, sætter musik til, leger med dem og kobler dem på nye måder, så uventede ideer opstår. Sproget bliver spændende, sjovt og poetisk. Marianne Iben Hansen er en prisbelønnet forfatter til en lang række rimede billedbøger. Med afsæt i sit forfatterskab giver hun både levende, original og konkret inspiration til, hvordan vi kan åbne lyst-døren ind til sproget.

 Temagrupper om eftermiddagen
Det er meget vigtigt, at du prioriterer 2 temagruppeønsker i hver temagruppe. 

Temagruppe 1 (A, B og C)

A) Billedfortællingen mellem fantasi og virkelighed (1.- 5. kl.)
v. Ane Bjørn, børnebogsforfatter og illustrator
Dyk med ned i billedfortællingen, når Ane Bjørn fortæller om sit forfatterskab og deler sine tanker om billedet som medfortæller i børnelitteraturen. Med udgangspunkt i bøgerne Påfugl og Trylleblik fortæller Ane Bjørn om, hvordan hun bruger billedet til at give skikkelse og form til følelser, drømme og fantasi. Det kan skabe et rum og et sprog for emner i undervisningen, der kan være svære for børn (og voksne) at favne med ord.

B)  Stationsundervisning som en ramme for en differentieret læse-og skriveundervisning v/Louise Duus Skovbjerg, pædagogisk konsulent i v. CFU i UCL (1.-2. kl.)
Spredningen i elevernes faglige niveau bliver stadig større, og stationsundervisning kan være ét af de greb, der anvendes i målet om at tilrettelægge og gennemføre en differentieret læse- og skriveundervisning. Bliv klogere på stationsundervisningens muligheder og få konkrete ideer til forløb og aktiviteter. Stationerne kommer bl.a. omkring dialogisk læsning, afkodning, sprogforståelse, læseudvikling og fremstilling.

C)  Kom glad! Og brug din stemme (3.-5. kl.)
v. Pernille Hargbøl, lektor og lærebogsforfatter
Mundtlig kompetence er mere end blot at kunne tale. Det handler også om at kunne tilpasse sit talesprog efter den sammenhæng, man er i. Og det handler om viden, mod og lyst til at tale. Oplægget har udgangspunkt i nyeste viden om mundtlighed, genrepædagogikken og ideer fra læremidlet ‘Ordet er dit’. Temagruppen giver en række bud på, hvorfor vi skal fokusere på talesproget samt konkrete forslag til metoder, tekster og aktiviteter, der kan udvikle elevernes mundtlige kompetencer.

Temagruppe 2 (D, E og F)

D)  Læselyst (1.- 5. kl.)
v. Ulla Maria Michaelsen og Dorthe Rise, læsevejledere og forfattere
Temagruppen giver inspiration til, hvordan du som dansklærer med få greb kan styrke elevernes læselyst. Du vil få konkrete ideer til, hvordan du skaber rammerne for elevernes frilæsning, og hvordan du kan organisere arbejdet, så det bliver sjovt og meningsfuldt for eleverne at læse. Et væld af praksisnære eksempler vil blive præsenteret bl.a. pop-up bøger, læsesamtaler og læsekort samt gode fif til forældrene omkring læsning hjemme.

E)  Lyt dig til litterære oplevelser (3.-5. kl.)
v. Kia Lundsgaard, Radiodrama.dk
Lydfortællinger og lydbøger er blevet meget populære og kan inddrage alle elever på tværs af faglige forudsætninger i danskundervisningen. Men hvordan får eleverne mest muligt ud af deres lytteoplevelser? I temagruppen bliver lydens danskfaglige begreber præsenteret, og gennem lytteøvelser, dialog og lytteanbefalinger bliver den didaktiske værktøjskasse fyldt op med ideer til, hvordan lyd ikke bare kan, men bør blive en del af årsplanen i dansk!

F) Kom glad! Og brug din stemme (1.-2. kl.)
v. Pernille Hargbøl, lektor og lærebogsforfatter
Mundtlig kompetence er mere end blot at kunne tale. Det handler også om at kunne tale på bestemte måder i bestemte sammenhænge. Og det handler om viden, mod og lyst til at tale.  Oplægget har udgangspunkt i nyeste viden om mundtlighed, genrepædagogikken og ideer fra læremidlet Ordet er dit.  Eftermiddagens tema giver en række bud på, hvorfor vi skal fokusere på talesproget samt konkrete forslag til metoder, tekster og aktiviteter, der kan udvikle elevernes mundtlige kompetencer.

Valg af temagruppe

Temagruppe 1
Billedfortællingen mellem fantasi og virkelighed (1.-5. kl.)
Stationsundervisning som en ramme for en differentieret læse-og skriveundervisning (1.-2. kl.)
Kom glad! Og brug din stemme (3.-5. kl.)

Temagruppe 2
Læselyst (1.-5. kl.)
Lyt dig til litterære oplevelser (3.-5. kl.)
Kom glad! Og brug din stemme (1.-2. kl.)

Målgruppe
Dansklærere, danskvejledere og læringsvejledere

Kursusnummer
CFU139019

Thomas Ais Christensen

Dansk

+45 41 89 74 28

Dorte Haraldsted Mortensen

Pædagogisk konsulent

+45 41 89 70 13

Trine Ferdinand

Pædagogisk Konsulent

+45 41 89 70 53

CFU-kursusadministration

kursus-cfu@kp.dk
41 89 91 13

Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00